Familj äter frukost vid sommarstugan en solig sommardag

Sempers historie

Det hele begyndte, da Ninni Kronberg opfandt en måde at tørre mælk på. Hendes opfindelse er grundlaget for nutidens Semper. Mælk fandtes i overflod, og ved at tørre den, så den blev til pulver, kunne man bedre udnytte naturens ressourcer. Det svenske landbrugsministeriet betragtede opfindelsen for så vigtig, at den blev tildelt statsstøtte på betingelse af, at der blev dannet et svensk selskab for at realisere opfindelsen. Den svenske entreprenør doktor Axel Wenner-Gren troede på idéen og startede virksomheden Svenska Mjölkprodukter AB i 1939 – det, som senere blev til Semper. Den første mælkepulverfabrik blev startet i Kimstad, Östergötland i Sverige.

Under krigen blev mælkepulver stort i Sverige. Semper voksede, og i 1942, midt under 2.  Verdenskrig, blev der bygget en ny fabrik i Götene. På fabrikken blev der udviklet bagværk og vælling, og i 1948 blev BabySemp lanceret. Verdens første industrifremstillede modermælkserstatning var født! Produkterne blev fremstillet i samarbejde med forskere, og Semper etablerede sig som en forskervenlig og innovativ virksomhed.

I årene efter krigen var det svært for Semper. Mælkepulver var ikke længere en efterspurgt vare. Tværtimod fandtes det i overflod i hele Europa, og nu var Semper nødt til at lede efter nye forretningsområder. Sammen med kornmølleindustrien testede man derfor, om man kunne  tilsætte mælkepulver direkte i melet. På den måde kunne man sælge halvfabrikat til bagerindustrien, og der begyndte at ske vækst igen.

Vælling og modermælkserstatning fandtes efterhånden i de fleste butikker, men Semper ville også gerne tilbyde rigtige måltider, som var tilpasset små børn. Konservesfabrikken Felix blev derfor ny samarbejdspartner, og det første børnemadsglas rullede ud fra fabrikken i Eslöv i 1960. Et andet vigtigt årstal er 1971, hvor Mjölkcentralen (som bliver til Arla i 1975) overtager Semper.

Mellem 1960 og 1990 sker der mange forandringer hos Semper. Alt fra skimmelost til kakaodrik og legetøj begynder at indgå i sortimentet, men børnemaden er stadig kernen i virksomheden. Ved købet af Juvels glutenfri sortiment i 1990, begynder Semper at fremstille glutenfri produkter.

I begyndelsen af nullerne gentænker Semper sin virksomhed og finder fokus. Sempers vision var at være "Nordens ledende fødevarevirksomhed inden for børnemad og glutenfri produkter samt Nordeuropas ledende pandekageleverandør". I 2006 blev Semper opkøbt af den internationale fødevarevirksomhed Hero og i samme periode ekspanderede vores forretningsområder børnemad og glutenfri produkter til Norge, Danmark og Finland.

Pandekagerne findes ikke længere i sortimentet, men vi har nået vores vision om at være den ledende aktør inden for børnemad og glutenfri produkter. Derudover blev vi i 2015 valgt som Årets Livsmedelsexportör i Sverige. Vi er stolte af vores resultater og vores historie, men vi hviler ikke på laurbærrene. I stedet stræber vi altid efter at udvikle og forbedre.