Der skal flere vinkler på babymadsdebatten
Særlige bestemmelser i lovgivningen stiller høje krav til de råvarer, der bliver brugt til fremstillingen af mad til børn i alderen 0-3 år. Dette er en god ting, fordi små børn er mere følsomme over for uønskede stoffer end voksne. I almindelige fødevarer må der være et 10-1.000 gange højere indhold af tungmetaller, pesticidrester og mykotoksiner end i babymad. Når man handler i et almindeligt supermarked, finder man sjældent råvarer af samme kvalitet på hylderne. Vi hos Semper synes, at det er ud fra dette perspektiv, debatten skal føres, både når det gælder fødevarer og miljø.