Spædbarnets sanser, sprog og "sjæl"
Indtil 1970’erne troede man, at den nyfødte hjerne var som et blankt stykke papir. Det nyfødte barn så omverdenen som i en tåge og opfattede lyde, såsom når mor talte med barnet, som et summende virvar. Spædbarnet skulle være i fred og kun tages op fra sin seng for at blive ammet og få skiftet ble. I dag ved vi, at spædbørn kan genkende ansigter og stemmer. De udtrykker følelser såsom glæde og sorg. Med de nye teknikker til hjernescanning har man vist, at der er meget stor aktivitet i hjernebarken. Den nyfødte hjerne er på ingen måde som et blankt stykke papir, som man tidligere troede. I denne artikel diskuteres det, hvordan spædbarnet opfatter sig selv og omverdenen med sine sanser, og hvordan det lærer sit modersmål og udvikler sin ”sjæl” eller bevidsthed.
Det nyfødte barns sanser
Ifølge tidligere forskning blev aktiviteten i hjernebarken anset for at være temmelig lav hos nyfødte. Men undersøgelser med MRI har nu vist, at der er en meget høj spontanaktivitet i hjernebarken allerede hos spædbørn. Næsten halvdelen af alt blodsukker går til den nyfødte hjerne, hvilket kan sammenlignes med 20% hos voksne. Man taler om hjernes ”bevidsthedsstrøm”, der altså allerede findes hos det nyfødte barn, selvom den er anderledes i sammenligning med den voksne hjerne.