Header Baby - little baby eating

I gang med smagsportioner

Et barn som trives og vokser som det skal, behøver ingen anden mad udover modermælk eller erstatning før 6 måneders alderen. Tidligst fra 4 måneders alderen kan du begynde at tilbyde små smagsportioner, og starte med at give barnet små smagsoplevelser. 4-6 måneders alderen er et godt tidspunkt for barnet at begynde at smage på maden, fordi dit barn kan vænne sig til rigtig mad, i smag, konsistens og lugt, i små skridt, parallelt med amning eller flaske.

I gang med smagsportioner

Hvornår er mit barn parat til skemad

Man anbefaler fuld amning til 6 måneders alderen, men baby kan godt have brug for anden mad tidligere. Tal med sundhedsplejersken, som kan hjælpe med at vurdere, om baby er klar. 

Tegn på at dit barn er klar til skemad:

  • Baby er mere sulten og begynder fx at vågne mere om natten eller melde sin sult oftere.
  • Baby kan selv holde hovedet og kigger nysgerrigt efter maden og åbner munden efter skeen.
  • Det virker ikke længere som om at baby er tilfreds med kun at få modermælk/modermælkserstatning.
  • Babys vækst og trivsel indikerer, at det er tid til at starte på skemad.

Find det rigtige tidspunkt til smagsportioner

Sørg for at I har fred og ro, når I begynder med smagsportioner. Vælg hvilket måltid du vil begynde smagsportionerne ved, for eksempel et tidspunkt hvor barnet plejer at være friskt og i godt humør. Mange begynder med smagsportioner til frokost midt på dagen, fordi det så småt bliver mange børns første hovedmåltid. Men du kan sagtens begynde at lade barnet smage på maden til aftensmaden eller til morgenmaden, hvis dit barn er mest frisk dér.

Begynd med babygrød eller mos. Enten kan du købe færdiglavet mos på glas eller du kan lave mosen selv. Hvis du vælger at lave mosen selv, bør du være ekstra omhyggelig, når du vælger råvarer. Små børn er meget følsomme, og derfor bør kvaliteten af råvarerne du bruger være den allerbedste. Tilsæt en ekstra teskefuld fedt i form af smør, olie eller lignende, brug gerne rapsolie til den hjemmelavede mad. Du behøver ikke at tilsætte ekstra fedt til Sempers færdiglavet børnemad på glas. 

Begynd med små smagsportioner – en teskefuld vil være passende de første gange – og øg stille og roligt mængden lidt ad gangen. Det kan tage tid at vænne sig til nye smage, så lad dit barn styre tempoet.

Lad barnet styre tempoet

Når I begynder med smagsportioner, skal barnet lære at bruge tungen, læberne og svælget på en ny måde. De første gange kommer maden sikker ud igen. Det er ikke fordi barnet ikke kan lide maden, men skyldes at barnet både skal øve sig i at håndtere den nye mad i munden og øve sig i synke maden. Så længe dit barn er nysgerrigt, kan du fortsætte med at tilbyde lidt mad på skeen, selvom al maden ikke bliver i munden, det er godt bare at smage. Men tving aldrig barnet til at spise noget, det ikke vil have. Barnets motorik i tunge og læber trænes, når dit barn forsøger at fange den mad som havner udenfor munden. Så prøv at lade være med at være alt for flittig med at tørremadrester omkring barnets mund af under måltidet.

Prøv forskellige smage

Alle børn er forskellige – nogle børn kommer hurtigt i gang med at spise, og for andre tager det længere tid. Det er helt normalt, så forsøg at lade være med at stresse over det. Giv dit barn tid til at vænne sig til den nye mad og de mange nye smage. Begynd gerne med de sure og bitre smage, inden du serverer de søde. Du kan fx lade barnet smage et par dråber saft fra citron, lime og grapefrugt, som alle smager surt eller bittert. Husk at smil, hvis dit barn lave ansigter, så ved barnet at det er helt fint at smagen ikke er sød.

Fra smagsportion til måltid

Afhængig af hvor gammelt dit barn er, når du begynder at servere de første smagsportioner og hvad dit barn siger til den nye mad, vil det så småt være tid til større portioner. Frokosten er et godt måltid at gå over til større portioner. Efter formiddagsluren er de fleste børn mest friske og appetitten helt i top.

Læs mere om at begynde med rigtig mad her. 

Hvad kan baby spise og hvornår?

"KLAR, PARAT, SPIS! - BARNETS MAD DET FØRSTE ÅR"  giver dig overblik over dit barns udvikling og inspiration til hvad du kan servere, afhængig af dit barns alder og parathed.