Om Semper Børnemad
Vi hos Semper er her af en grund: vi synes, at alle har ret til god mad. Naturlig god mad uden mærkelige tilsætningsstoffer. Børn og voksne med særlige mad- og næringsbehov skal kunne føle sig trygge ved det, de spiser.
Semper har eksisteret siden 1939. Det hele begyndte, da Ninni Kronberg opfandt en metode til at tørre mælk, så det blev til pulver. I dag er børnemad, glutenfri produkter og modermælkserstatning vores primære områder – og vores kerne er god og næringsrig mad. Vores produkter er udviklet i samarbejde med læger, ernæringseksperter, forskere og smagsdommere.
Ordet Semper betyder altid, og vores filosofi er altid at blive lidt bedre. I over 80 år har vi stræbt efter at lave rigtig god mad til børn og voksne, som har særlige behov. Vi er stolte af vores resultater og vores historie, men vi hviler ikke på laurbærrene. I stedet stræber vi altid efter at udvikle og forbedre os.
Semper er førende i Norden indenfor kategorierne børnemad og glutenfri. Vi omsætter for ca. 1,5 milliarder SEK og har omkring 300 ansatte i Norden. Eksporten udgør ca. 25 procent af vores omsætning.
Vores hovedkontor ligger i Sundbyberg, og vi har nordiske kontorer i Oslo, Helsingfors og i Valby. På vores produktionsanlæg i Götene laver vi grød, vælling, modermælkserstatning og glutenfri mel-mix. Desuden har vi et bageri i Falun, hvor vi bager alle vores glutenfri knækbrød.
Siden 2006 har Semper været ejet af den internationale fødevarekoncern Hero. Hero blev grundlagt i 1886 og er i dag privatejet med hovedkontor i Lenzburg i Schweiz. Hero Group omsætter for 1,3 milliarder CHF, og totalt er vi 4300 ansatte i 16 lande.