Vælling til baby - Spørgsmål & svar
Jern er et vigtigt mineral, der bidrager til dit barns kognitive udvikling. I 6 måneders alderen begynder det jerndepot, som baby er født med, dog at løbe tør for. Derfor kan jernberiget grød og vælling være med til at sørge for, at din baby får nok jern. En enkelt portion vælling indeholder lige så meget jern som to portioner leverpostej.
Her finder du svar på de spørgsmål vi oftest får om vores vælling. Finder du ikke svar på det du søger? Skriv til os!
Vil du se hele vores udvalg? Her finder du vores vælling.
Næringsindhold og kvalitet
Hvad er næringsindholdet i vælling?
Vælling har et godt næringsindhold – proteiner, kulhydrater, fedt, vitaminer og mineraler – det meste af det, som små børn har brug for. Vi anbefaler ikke, at børn udelukkende lever af vælling; det bør indgå som en del af en varieret kost. Men hvis barnet i en kortere periode kun vil have vælling, er det ikke farligt.
Er Semper vælling beriget?
Ja, al Semper vælling er beriget med vigtige vitaminer og mineraler, såsom jern, jod, D-vitamin og kalcium. Altså ting, der er gode for voksende børn.
Er der sukker i Sempers vælling?
Vores vælling er aldrig tilsat sukker. Mælken i vællingen indeholder dog naturligt mælkesukker, og derfor kan du se i næringsindholdstabellen, at vællingen indeholder sukkerarter.
Hvordan sikrer I, at Semper vælling er lavet af gode råvarer?
Der stilles meget højere krav til råvarer, der skal bruges i babymad, end til almindelige råvarer. Derfor arbejder vi meget hårdt på at vælge leverandører og råvarer, som lever op til disse krav. Det er ikke let at finde råvarer, der lever op til standarderne for babymad, og derfor er det vigtigt at have langsigtede relationer med troværdige og grundige leverandører. Nogle gange opstår der mangel på råvarer til babymad, fordi udbuddet er lille – men det er det værd. Det handler jo om børnenes bedste.
Læs mere under Spørgsmål & svar - Kvalitet & miljø
Introduktion og portionsstørrelse
Hvor meget vælling skal jeg give første gang?
Anbefalingen er at introducere vælling på samme måde som du introducerer anden mad, dvs. som små smagsportioner, der gradvist øges i størrelse efter barnets interesse.
Hvor meget vælling kan jeg give, når baby har vænnet sig til at få vælling?
Det mest almindelige er at give vælling som morgenmad eller puttemåltid. For at der skal være plads til andre madvarer anbefaler vi, at barnet ikke spiser mere end tre måltider med vælling om dagen.
Hvor gammel skal baby være for at få vælling?
Ved 6-måneders alderen er det tid til gradvist at begynde at vænne baby til små smagsportioner af anden mad end modermælk og/eller flaske, og så kan man, hvis man vil, også starte med vælling. Det er dog ikke noget "must" at give vælling. Grød og vælling indeholder stort set det samme, det spises bare på forskellige måder. Det vil sige, at de er ernæringsmæssigt svarer til hinanden, og det betyder derfor ikke noget om baby spiser grød, vælling eller begge dele.
Er det nødvendigt at skifte vælling, når barnet bliver ældre?
Vores vælling er udviklet til at følge barnets behov i de forskellige aldre. Derfor har vællingen til de lidt yngre børn et højere fedtindhold og lavere proteinindhold – og omvendt for vællingen til de lidt ældre børn. Fibre og fuldkorn introduceres også gradvist, i takt med at barnet vokser og vænner sig til nye smage og indhold. Næringsindholdet i alle vores vællinger er dog fuldt tilstrækkeligt til både små og større børn, så længe barnet bliver mæt og er tilfreds, kan det sagtens fortsætte med sin favoritvælling.
Her kan du se alle vores vællinger
Hvor længe kan barnet spise vælling?
Der findes ikke en alder hvor man skal stoppe med at spise vælling – Det kan man fortsætte med så længe man vil. Når barnet bliver for gammelt til flaske, kan vælling serveres i kop. Vælling er et næringsrigt og kan fortsat serveres til fx som morgenmad eller mellemmåltid for det lidt større barn. Sempers vælling er beriget med vitaminer og mineraler, blandt andet jern, hvilket kan være svært at få nok af gennem maden, også for de lidt større børn.
Har I nogle tips til, hvordan jeg får mit barn til at stoppe med at drikke vælling?
Hvis barnet drikker vælling fra sutteflaske, kan man prøve at give den i kop i stedet – nogle børn vælger så selv at stoppe med vælling. Ellers kan det være en god idé at udfase den gradvist, ved simpelthen at mindske portionen lidt ad gangen.
Tilberedning
Hvordan laver jeg Semper vælling?
Følg tilberedningsvejledningen på pakken. Det er vigtigt at forholdet mellem vand og pulver er korrekt – for meget pulver kan nemlig give forstoppelse.
Hvor varm skal vællingen være?
De fleste børn foretrækker kropstemperatur, det vil sige 37 grader. Den nemmeste måde at kontrollere det på er, at dryppe lidt vælling ud på indersiden af håndleddet. Men der er også børn der foretrækker at vællingen er kold. Du kan sagtens tilberede vællingen med frisk vand fra den kolde hane og servere den uden at varme den op. Dog skal du altid bruge kogt vand, hvis du vil tilberede vællingen på forhånd.
Kan jeg lave vællingen på forhånd og stille i køleskabet til senere
Hvis du tilbereder vællingen med frisk vand fra den kolde hane, kan du have den på køl i op til 6-8 timer. Herefter kan du varme den i vandbad, mikroovn eller i en gryde. Hvis pulveret blandes med kogt vand, skal vællingen serveres med det samme. Vælling der bliver tilovers fra et måltid, som barnet har spist af, må ikke varmes op igen, men skal altid kasseres. Hvis vællingen gemmes og senere varmes op igen, kan der være bakterier i flasken, som barnet kan blive syg af. Opvarmet vælling skal bruges inden for én time. Det samme gælder vælling, som er tilberedt med koldt vand og herefter har stået ved stuetemperatur.
Øvrige spørgsmål
Hvad hvis jeg heller vil lave hjemmelavet vælling?
Brug fx. den opskrift på hjemmelavet vælling vi har lavet. Men det nemmeste er at købe vællingen – den skal blot tilberedes med vand og så ved du at den indeholder næringsstoffer der passer til babys behov.
Hvor kan jeg købe Semper vælling?
Du kan købe Sempers vællinger i udvalgte supermarkeder. Vællingen står på hylderne sammen med den øvrige babymad. Brug linket her og se hvor du kan købe Semper Majsvælling.
Hvor længe har Semper lavet vælling?
Hos Semper har vi lavet vælling siden 1948, og det har givet os god tid til at forfine og udvikle vores vællingopskrifter, så de passer til forskellige aldre og behov. Vælling er en gammel svensk madtradition med rødder i det gamle bondesamfund. I gamle dage lavede man vælling af ko- eller gedemælk, som man kogte med byg- eller havremel.
Opskrifter med vælling
Har du mod på at lave hjemmelavet vælling? Eller vil du pifte smagen lidt op? Så se de her opskrifter:
Vælling fra Semper
Altid beriget og fuld af jern!