Glutenfri æltefrit grydebrød
Anmeldelser
(0 votes)
(0 votes)
Nem opskrift på glutenfri, æltefrit grydebrød, med en sprød skorpe. Æltefri dej sættes over aftenen i forvejen, og så kan du nyde friskbagt glutenfrit fuldkornsbrød til morgenmad og frokost dagen efter. Selvom du skal vente et par timer på brødet, er det bestemt det værd!
Tilberedningstid
2,5 t + 12-18 t som dejen skal hævePortioner
1 brødSværhedsgrad
Mellem
Sådan gør du
Bland alle de tørre ingredienser i en skål.
Riv guleroden fint og bland i dejen.
Hæld vand i dejen og rør dejen sammen. Dejen skal være fast, men lidt klistret. Dæk skålen med låg eller plastfolie og lad dejen hæve i 12-18 timer.
Drys godt med mel på et ark bagepapir og hæld dejen ud på arket. Dejen vil stadig være lidt klistret. Brug en spatel eller lidt mel på fingrene og fold dejen sammen fra kanten mod midten. Gentag processen et par gange og drys med lidt mere mel, hvis dejen klistrer til papiret.
Vend dejen og læg den med foldsiden nedad på bagepapiret. Sørg for at have rigeligt mel på pladen, så brødet ikke sætter sig fast under efterhævningen. Vend skålen over dejen og lad brødet hæve under skålen i 1 time.
Sæt en ovnfast gryde med låg i ovnen på 250 grader og lad den blive varm, det tager ca. 45 minutter.
Når brødet har efterhævet i 1½ time, tages den varme gryde ud af ovnen. Drys glutenfri havregryn i gryden.
Hæld brødet over i gryden og ryst dejen på plads, hvis den ikke lægger sig fladt i den varme gryde. Husk at bruge gode grydelapper, så du ikke brænder fingrene!
Kom låg på gryden og sæt den tilbage i ovnen. Bag brødet i 30 minutter.
Tag låget af gryden og sænk temperaturen til 200 grader og bag videre i 10-15 minutter til brødet har fået en fin gylden farve og en sprød skorpe. Hæld brødet ud af gryden og afkøl det på en bagerist.
Har du brød til overs? Skær brødet i skiver og frys ned i mindre portioner.