Glutenfri svenske fastelavnsboller
Anmeldelser
(18 votes)
(18 votes)
Sempers fastelavnsboller - eller svenske semlor - er uhørt lækre, uanset om det er sæson for at slå katten af tønden eller ej.
Tilberedningstid
60 minutterPortioner
12Sværhedsgrad
Mellem
Sådan gør du
Smelt smørret i en gryde. Tilsæt mælk og lad det blive lunkent, ca. 37° C.
Rør gæren ud i væsken. Tilsæt melblanding (gem 1 ½ dl til udrulning af dejen), sukker, salt og kardemomme.
Ælt dejen sammen på en røremaskine eller elpisker med dejkrog i ca. 2 minutter. Lad dejen hæve i ca. 30 minutter.
Sæt ovnen på 250° C.
Drys resten af melblandingen over dejen og ælt den på køkkenbordet. Del dejen i 12 stykker og form dem til runde boller. Lad bollerne hæve tildækket ved stuetemperatur i ca. 20 minutter.
Pensl med sammenpisket æg eller vand. Bag bollerne i ca. 8 minutter. Lad bollerne køle af.
Skær bollerne over og fyld dem op med mandelmasse og flødeskum.