Semper er Nordens førende producent af børnemad, og det er vi meget stolte af. Vi har omkring 200 ansatte fordelt på Sverige, Norge, Danmark og Finland. Størstedelen arbejder på det svenske hovedkontor i Sundbyberg, i produktionen i Götene og i bageriet i Falun.
I Danmark er vi 18 medarbejdere og har hovedkontor i Valby.
Som medarbejder i Semper er du en del af en etableret organisation med nordisk fokus, mens samarbejdet med det multinationale søsterforetagende Hero også fylder en stor del af hverdagen. Du får et internationalt netværk inden for fødevareindustrien, som du kan drage nytte af og udveksle idéer med.
Vores personalefilosofi er at forene professionalisme med arbejdsglæde. Det gør vi ved at skabe kompetente og engagerede medarbejdere, der tager del i virksomheden. Vi stræber efter tydeligt og kommunikativt lederskab og en organisation, som tager hensyn til dig som person.
En af de største målgrupper for Semper er børnefamilierne. Derfor vil vi være et forbillede, når det handler om at få arbejdsliv og privatliv til at gå op for småbørnsforældre. Vi er familievenlige og driver virksomhed efter stærke principper om omtanke og ansvar, og vi sætter stor pris på medarbejdere med initiativ, idéer, viden og handlekraft.
Kunne du tænke dig at arbejde hos Semper? Du er altid velkommen til at kontakte os med en uopfordret ansøgning, eller til at skrive til os på info@semper.dk.
Læs mere om Cookies
Luk