Mere om virksomheden Semper
Sempers velkendte varemærke garanterer samme høje kvalitet, som det har gjort siden starten i 1939. Semper er i dag en førende aktør i Norden inden for børnemad, glutenfri og modermælkserstatning.
I produktionsanlægget i Götene foregår al produktion af vælling, modermælkserstatning og glutenfri mix. Og det er i bageriet i Korsnäs, Dalarna, at vi bager vores glutenfri knækbrød. Vores hovedkontor ligger i Stockholm / Sundbyberg og vores nordiske kontorer er placeret i Oslo, Helsinki og København.
Kort om Semper
- Semper blev grundlagt i 1939.
- Førende aktør i Norden inden for børnemad, glutenfri og modermælkserstatning.
- Cirka 275 medarbejdere i Norden.
- Produktionsfaciliteter i Götene og Falun.
- Cirka SEK 1,5 milliarder i omsætning.
- En del af den internationale fødevarekoncern Hero Group, som har mere end 4.000 ansatte i 19 lande.
GRØD, VÆLLING, & ERSTATNING FRA GÖTENE
I Götene er der de bedste betingelser for fremstilling af både grød, vælling og modermælkserstatning. Der er et godt udbud af sikre råvarer fra nærliggende gårde i Västergötland, samt stor viden og erfaring hos personalet i anlægget. I de senere år er der også foretaget store investeringer i Götene, både hvad angår vidensopbygning og forbedrede rutiner, samt i udstyr til at opretholde den nødvendige topklasse. Götene tilhører et biosfærereservat, der er beskyttet af UNESCO og er et perfekt sted for vores produktionsanlæg, der har ligget der i næsten 80 år.
KNÆKBRØD FRA BAGERIET I KORSNÄS
I vores eget bageri i Korsnäs har tradition og innovation været oplagte ingredienser siden starten i 1920. Sprøde og glutenfrie knækbrød fremstilles på traditionel vis baseret på vores bageres faglige ekspertise. Knækbrød med glutenfri ingredienser, der gør, at vi fra generation til generation kan tilbyde spændende og varieret knækbrød – uanset anledning, smag og behag!
MÅLTIDER & KLEMPOSER FRA MURCIA
I et af Europas mest moderne faciliteter i Murcia, Spanien, produceres vores børnemadsretter. Retternes smag og næringsindhold er baseret på nordiske opskrifter udviklet i Sverige.
Vores overbevisning er, at vi altid skal vælge de bedste råvarer af højeste kvalitet. Derfor henter vi råvarerne, hvor kvaliteten er. Vi ser også på oprindelsen af råvarerne, jo tættere på vores anlæg råvarerne er, jo bedre for en bæredygtig produktion.
HVAD MENER VI MED BØRNEMADSKVALITET?
Kun en lille del af alle råvarer, der dyrkes, er godkendt til brug i børnemad. Loven stiller meget høje krav til råvarer, der bruges til børnemad, hvilket betyder, at kun en brøkdel af verdens råvarer er af så høj kvalitet, at de kan bruges som ingredienser i børnemad.
Fødevarer af børnemadskvalitet betyder, at grænseværdierne for pesticidrester, tungmetaller og skimmelgifte er stramt reguleret sammenlignet med andre fødevarer. Derudover indeholder børnemad heller ikke konserveringsmidler eller farvestoffer. Læs mere om hvordan Semper arbejder med børnemadskvalitet.
SEMPER – EN DEL AF HERO GROUP
Siden 2006 har Semper været en del af fødevarekoncernen Hero Group, som er en international koncern med rødder i Lenzburg, Schewiz. Virksomheden er familieejet og blev grundlagt i 1886 og består i dag af flere kendte mærker på både lokalt og internationalt niveau.
I dag består Hero Groups primære forretning af produkter i kategorierne: børnemad, modermælkserstatning, glutenfri mad, syltetøj, marmelade og sunde snacks. En aktivitet, der er præget af visionen: “delighting consumers by conserving the goodness of nature”.
HERO INVESTERER STORT I GÖTENE
Hero Group har i 2018 investeret massivt i forbindelse med storinvesteringen i fabrikken i Götene, da produktionen af modermælkserstatning stiller enorme krav til hygiejne og sikkerhed. Semper har de seneste år foretaget store investeringer i Götene i både vidensopbygning og forbedrede rutiner samt i udstyr til at opretholde den nødvendige topklasse.
Investeringerne skønnes at tredoble kapaciteten til fremstilling af modermælkserstatning. Som følge heraf vil Hero Group flytte al produktion af modermælkserstatning til Götene og fremstille til flere af koncernens markeder uden for Norden.