Fedt - ernæringens abc

Fedt

Det må gerne være fedt at være lille!

Slankebølge og fedtforskrækkelse gælder ikke for de mindste - tværtimod! For fedtstof er en helt uundværlig del af spædbørns kost, og det er med til at sikre, at hjernen udvikles og fungerer optimalt. 

Laver du barnets mad selv, skal du tilsætte 1 tsk. fedtstof til hver portion, barnet spiser, indtil det fylder 1 år. Sempers børnemad skal ikke tilsættes ekstra fedt.

Hjemmelavet grød og mos

Til hjemmelavet grød og mos tilsættes 1 tsk. smør, olie eller blandingsprodukt per portion for at sikre, at barnet får nok energi. Det bedste er at skifte mellem de forskellige typer af fedtstof. Hvis du selv laver grøden udelukkende på modermælk eller evt. modermælkserstatning, skal du ikke at tilsætte ekstra fedtstof.

Efter barnet fylder 1 år, er ekstra tilsat fedtstof ikke længere nødvendigt. Hvis barnet får mælkeprodukter af letmælkstypen, får det på den måde det ekstra fedt, som små børn har brug for.

Hvilke fedtstoffer er egnet til en baby?

Det anbefales at variere mellem forskellige typer fedtstof. Skift mellem blandingsprodukter, smør og planteolier som rapsolie, majsolie, olivenolie og vindruekerneolie i grød og mos. Visse fedtstoffer er særligt rige på de gode omega 3 fedtsyrer. De findes i fx rapsolie, hørfrø, valnødder, fisk og bladgrøntsager. Indtil dit barn fylder 1 år, er det vigtigt, at du kommer lidt fedstof på brødet under pålægget. Skift mellem smør, blandingsprodukt eller plantemargarine. Efter at barnet er fyldt 1 år, bør du nøjes med at bruge fedtstof under magert pålæg eller pålæg, som ellers nemt rutsjer af brødet.

Semper børnemad og fedtstoffer

Vores grød, grøntsagsmos og middagsretter er tilpasset de danske anbefalinger om indhold af fedtstof, og derfor skal du ikke tilsætte ekstra fedstof til Sempers mad. Med Sempers mad er du sikker på, at din lille guldklump får alle de vigtige næringsstoffer, den har brug for.

Baby der spiser grød

Sempers mad til børn...

... er sammensat 100% ernæringsmæssigt korrekt i forhold til fordeling af protein, kuldhydrat og fedt og indeholder, hverken konserveringsmidler, farvestoffer eller kunstige sødestoffer.