Mor der kysser barn

Fedtskolen

Hvorfor mælkefedt, og hvorfor er det godt? Det forklarer vi her.

Amning har fordele og anbefales som første valg. Når modermælk ikke er nok, eller hvis barnet ikke ammes helt eller delvist, bruges modermælkserstatning efter konsultation med sundhedsplejerske eller andet sundhedspersonale.

Baby og fedt

Børn under to år har brug for meget mere fedt i maden end voksne har, fordi børn under to vokser så hurtigt, og fordi deres krop udvikler sig hurtigere det første leveår end på noget andet tidspunkt i livet. Opbygningen af et stærkt immunforsvar og at lære at forstå og relatere sig til omverdenen er bare et par af de ting, som det lille barn skal klare den første tid. Det stiller høje krav til maden, som skal være nærings- og energitæt. Og naturligvis indeholde godt med fedt.

Modermælkens næringsindhold

Modermælkens fedt

Så hvorfor mælkefedt? Mælkefedt findes naturligt i både modermælk og komælk. Modermælk er en unik næringskilde og består af hundredvis af næringsstoffer som fx laktose, mælkefedt, proteiner, vitaminer og mineraler, som er nødvendige for at barnet kan vokse og udvikle sig. Modermælk giver desuden en naturlig beskyttelse mod infektioner. Mælkefedtet i modermælken bidrager med 40-50% af dit barns daglige energiindtag. Udover at være en vigtig energikilde, så er mælkefedt også vigtig for barnets udvikling og tilvækst. Den nyeste forskning har vist, at komponenter i mælkefedt også er vigtige for udvikling af nervesystemet, hjernen og af immunforsvaret.

Hvorfor er fedt så vigtigt?

De fleste er klar over, at fedt giver kroppen energi, og at fedt kan lagres i kroppens energireserver. Men fedt har mange flere funktioner i kroppen end at bidrage med energi. Fedtvævet, der isolerer og beskytter de indre organer, er vigtig for udviklingen af hjerne, nervesystem, immunforsvar og er vigtig for, at mave og tarmene fungerer.

Fedt er også nødvendig for, at vi kan optage de fedtopløselige vitaminer A, D, E og K. Nogle fedtsyrer kan kroppen selv danne, mens der er andre typer fedt, som vi er nødt til at få gennem maden fx omega 3 og omega 6.

Børn under to år har brug for mere fedt i maden end voksne, fordi de vokser og udvikler sig så hurtigt de første år.

Fedt indeholder flere forskellige slags fedtsyrer: Mættede fedtsyrer, enkeltumættede fedtsyrer og flerumættede fedtsyrer. Herunder en forklaring af de forskellige slags fedtsyrer.

  • Mættede fedtsyrer findes i animalsk fedt, men også i visse typer vegetabilsk fedt fx kokosolie.
  • Enkeltumættede fedtsyrer findes i olivenolie og rapsolie men også i fx mandler og avocado.
  • Flerumættede fedtsyrer findes primært i vegetabilsk olie og fed fisk. De flerumættede fedtsyrer inddeles hovedsageligt i to grupper; omega 3 og omega 6.

Hvad er mælkefedt?

Mælkefedt findes naturligt i både modermælk og komælk og indeholder både mættede, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer. Mælkefedt indeholder millioner af små fedtkugler, som hver indeholder en kerne af en særlig type af fedt; triglycerider. Kernen omgives af en tynd skal eller membran, som kaldes mælkefedtkuglemembran. I membranen sidder der flere forskellige aktive stoffer, som er vigtige for udvikling af nervesystemet, hjernen og immunforsvaret.

Mælkefedt har en anden positiv egenskab: Det mindsker nemlig risikoen for forstoppelse. Afføringens konsistens bliver blødere, fordi der dannes et stof, der hedder beta-palmitat, når mælkefedt nedbrydes i kroppen.

MFGM

MFGM – En membran med gode egenskaber

Fedtkuglernes membran er den samme i både modermælk og komælk. På engelsk kalder man membranen for Milk Fat Globule Membrane, som forkortes til MFGM. På dansk kalder vi det: Mælkefedtkuglemembran. I

Membranen indeholder nogle helt særlige fedttyper (fosfolipider, sfingomyeliner og gangliosider) og proteiner (glykoproteiner), som kan beskytte mod forskellige sygdomme. I membranen sidder der også kolesteroler. Kolesterol indgår i cellemembraner og er vigtig for udvikling af hjernen og nervesystemet.

Maven og mælkefedt

Mavesækken hos det nyfødte barn er på størrelse med en stor vindrue, men allerede efter fire uger er den på størrelse med en tomat. Tarmene er heller ikke fuldt udviklet ved fødslen, og det er helt normalt. Spædbarnets tarme skal vænne sig til den første mad (modermælk eller modermælkserstatning), og det er helt normalt, at barnet kan få lidt bøvl med maven, mens tarmene vænner sig til maden. Det samme kan ske, når barnet begynder at spise rigtig mad omkring 6 måneders alderen. Så de fleste maveproblemer i barnets første år er en naturlig del af kroppens udvikling.

Når barnet gylper

Hvis barnet gylper, skyldes det ofte, at mavemunden ikke er helt færdigudviklet ved fødslen, og lukkemekanismen derfor ikke fungerer helt endnu. Derfor kan maden løbe tilbage gennem spiserøret. Det kan også skyldes, at den lille mavesæk ikke kan rumme så meget mad ad gangen. Det er som regel noget, barnet vokser fra.

Mælkefedt hjælper maven med at fungere, som den skal

Når mælkefedt fordøjes, dannes der beta-palmitat. Beta-palmitat øger kroppens optagelse af kalcium og fedt og nedsætter risikoen for forstoppelse. Børn, som får modermælk, har sjældnere forstoppelse – årsagen er måske, at mælkefedt nedbrydes til beta-palmitat. Mælkefedt indeholder desuden fedttypen gangliosider, som også hjælper til et godt tarmmiljø.

Immunforsvaret og mælkefedt

I dag er man overbevist om, at en stor del – ca. 70-80% – af immunforsvaret faktisk sidder i maven og tarmene, og at det derfor er vigtigt med et godt tarmmiljø allerede fra fødslen.

Immunforsvaret påvirkes af den mad, vi spiser

Tarmmiljøet påvirkes af den mad, vi spiser, og på den måde påvirker maden vores immunforsvar. Immunforsvaret er fuldt udviklet allerede ved fødslen, men det er helt utrænet og skal modnes, når barnet udsættes for infektioner og bakterier. Derfor er gode tarmbakterier vigtige for udviklingen af det lille barns immunforsvar.

Mælkefedt indeholder stoffer, som bidrager til at udvikle immunforsvaret

Mælkefedt indeholder glykoproteiner og MFGM, som har betydning for udvikling af immunforsvaret og beskytter mod fx øreinflammationer hos børn.

Hjernen og mælkefedt

Vidste du at ...

  • Hjernen vokser hjernen utrolig hurtig i barnets første leveår, og når barnet er to år, er hjernen blevet fire gange så stor som ved fødslen! Derfor har spædbarnets hjerne brug for dobbelt så meget energi som voksne for at holde sig i gang.
     
  • Fiskeolie indeholder den langkædede omega 3 fedtsyre, som er vigtig for hjernens udvikling. Der findes også vigtige fedtsyrer i mælkefedt, som har betydning for udvikling af hjernen.
     
  • Modermælk indeholder kolesterol, mælkefedt og MFGM. Kolesterol er nødvendig for udvikling af hjernen og nervesystemet, og børn, som får kolesterol fra mælkefedt, har lavere kolesterolniveauer som voksne, hvilket medfører lavere risiko for hjertekarsygdomme.

  • MFGM og fosfolipider har betydning for udvikling af nervesystemet og den kognitive udvikling.Der findes også andre stoffer i mælkefedt, som har betydning for udvikling af hjernen og nervesystemet. Et barns intellektuelle udvikling påvirkes af mange faktorer som fx opvækst, miljø og gener.

Ekspert i fedt

Her kan du læse om fedt og dets betydning for dit barns udvikling.

Triglycerider: Triglycerider er den form for fedt, som kroppen bruger til at lagre energi. Den største andel af fedt i modermælk og komælk udgøres af triglycerider.

Lipider: Lipider er et andet ord for fedt. Et eksempel på lipider er fosfolipider.

Fosfolipider: I mælkefedt findes der en slags fosfolipider, som er vigtige for hjernens celler, og som kan have en positiv betydning for den neurologiske udvikling.

Sfingomyelin: Sfingomyelin er en fosfolipid, som kun findes i mælkefedt. Sfingomyelin er vigtig for hjernens celler, centrale dele af nervesystemet og den neurologiske udvikling hos spædbørn.

Gangliosider :

Gangliosider udgør en stor del af fosfolipiderne i nervesystemet, og ca. 10% af hjernens fedtindhold består af gangliosider. De indgår bl.a. i cellernes membran og er vigtige for udviklingen af nerve-, mave-, og tarmsystem samt af immunforsvaret. Gangliosider kan også bidrage til at forbedre tarmmiljøet.

Kolesterol: Kolesterol er nødvendig for opbygning og vedligeholdelse af membraner i bl.a. hjernen og nervesystemet, og har derved en vigtig funktion i kroppen. Modermælk er rig på kolesterol, og Semper Allomin er den eneste erstatning, der indeholder kolesterol.

Glykoproteiner: Glykoproteiner er, som navnet antyder, et protein, som er bundet til en kulhydratdel. Glykoproteiner findes i kroppens cellemembraner og indgår i flere vigtige funktioner i kroppen, fx i immunforsvaret og beskyttelse mod sygdomme.

Beta-palmitat: Den mest almindelige mættede fedtsyre i mælk er palmitinsyre. Når palmitinsyre fra mælk nedbrydes dannes der beta-pamitin, som bidrager til optagelsen af kalcium og fedt, hvilket kan nedsætte risikoen for forstoppelse.

MFGM: Membranen om mælkefedtkuglerne, MFGM (mælkefedtkuglemembran), findes naturligt i komælk og modermælk og indeholder flere typer af fosfolipider fx sfingomyelin, gangliosider, glykoproteiner og kolesterol.

Omega-3 och 6: 

Omega 3 og omega 6 er livsnødvendige fedtsyrer for alle kroppens celler. De er særligt vigtige for synets udvikling, og for at hjernen udvikles normalt. Små børn kan ikke selv nå at danne nok omega 3 og -6 i kroppen, og derfor skal de have disse fedtsyrer gennem mælken.