Den første tid med nyfødt baby
Velkommen i babyboblen!
Tiden med en nyfødt baby er en fantastisk tid for,- det kan nogle gange også være en hård periode, når der kommer et nyt lille spædbarn i hjemmet. Tiden som nybagte forældre er en tid, hvor der dukker mange spørgsmål op. På disse sider skriver vi om nogle af de spørgsmål, som kan dukke op med hensyn til søvn, mad og erstatning.
Pas på dig selv
Alle børn er forskellige og har forskellige udfordringer. Men for dig, der er nybagt forælder, drejer livet sig stort set kun om tre ting: At spise, sove og skifte bleer. Glem ikke at passe på dig selv eller give støtte til din partner. Det kræver ofte både råd og hjælp at komme igennem perioder med for lidt søvn, uro, glæde, hormoner og alle de følelser, der farer rundt i kroppen. Man kan som nybagt mor og far blive meget emotionel den første tid, og det er ikke unormalt, at man har let til tårer. Uanset om du er førstegangsforælder eller allerede har nogle vaner, er der stadig et par ting, der kan være godt at huske på, når det kommer til mad og babyer.
Hvor meget skal en nyfødt spise de første dage?
Hvor meget spiser en nyfødt baby? Der findes egentlig ingen regler, for det er vigtigt, at baby spiser så ofte som den lille nyfødte vil og indtil baby er mæt og tilfreds. Små babyer er som regel gode til at mærke, hvornår de har spist nok. For nyfødte plejer det at betyde, at de stopper med at suge aktivt og falder i søvn ved brystet eller flasken.
Husk! Hvis du er bekymret for, om dit barn spiser for lidt, ikke har spist længe, eller hvis dit barn er for sløvt til at spise, skal du kontakte din sundhedsplejerske med det samme.
Babys første mad
Fra fødslen og i den første tid med en nyfødt baby er modermælken ofte barnets eneste næring. Langt de fleste børn klarer sig fint udelukkende på modermælk de første måneder. For de som ikke kan, eller ikke vil amme anbefales det at bruge modermælkserstatning. Læs om amning og modermælk.
På grund af lovgivningen for markedsføring af modermælkserstatning vil du ikke kunne læse om vores modermælkserstatninger her på siden. Hvis amningen fungerer, er modermælk den bedste mad for det lille barn. Råd og vejledning om modermælkserstatning og amning får du derfor fra din sundhedsplejerske.