Låt ditt barn prova att äta själv

Babymad

Der er meget at tænke på, når man bliver forælder – ikke mindst når det gælder maden. Nedenfor kan du læse mere om hvad dit barn kan spise det første år. Du får også tip om hvordan du begynder med smagsportioner, hvad du skal være opmærksom på, når du laver hjemmelavet babymad, og hvor meget en baby skal spise på en dag.

Babymad fra 4 måneder - begynd med smagsportioner

Kam man give smagsprøver til baby fra 4 måneder?

Det er både spændende, sjovt og lidt noget griseri at vise din baby en helt ny verden af smag, farver og konsistenser. Omkring 4-6 måneders alderen er din baby måske begyndt at interessere sig for mad, og så kan du begynde at tilbyde små smagsprøver. I begyndelsen er det passende med en lille teskefuld. I begyndelsen handler det mest om at barnet skal vænne sig til nye konsistenser og smage og så småt lære at tygge.

Læs mere her

Hvornår må jeg give mit barn babymad?

Semper og Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning til 6 måneders alderen, men dit barn kan godt have brug for anden mad tidligere - tal med din sundhedsplejerske om din baby er klar.
Hvis baby er er tilfreds og tager på i vægt, behøver det ingen anden for form mad indtil 6 måneders alderen, men nogle babyer kan godt være klar til mad tidligere. Det er vigtigt, at du kigger på dit barn, og ser på de tegn der viser, at baby er klar til at begynde på overgangskosten. Tidligst fra 4 måneders alderen kan du give baby smagsprøver på almindelig mad, men det skal være så små mængder, at det ikke konkurrerer med amningen. Selv om du giver smagsprøver, er det vigtigt at fortsætte med amning eller flaske og derfor skal skemaden være små smagsprøver fremfor hele måltider. Når du starter med smagsportioner, kan du starte med en teskefuld. Tag det roligt og lad baby styre tempoet. Hvis dit barn synes, at det er super spændende og sjovt med mad, åbner munden højt og vil have mere, kan du gradvist øge mængden. Hvis baby viser, at det ikke er så sultent, vender hovedet væk og lukker munden, kan du vente lidt med at øge portionerne, eller måske vente et par dage, før du prøver igen. Lige nu handler det om at lære baby forskellige smage og teksturer at kende og lære at bruge tunge og mund på en ny måde. Der findes ingen rigtig eller forkert måde at gøre det på – Find jeres eget tempo og lyt til dit barn. Frem til baby er 6 måneder kan du tilbyde flere smagsoplevelser og større portioner, men mælken skal stadig være den største del af babys mad.

Babymad fra 6 måneder

Fra 6 måneders alderen kan de små smagsprøver blive til smagsportioner. Hvis du endnu ikke er begyndt at give smagsprøver, er det godt at begynde nu. For nogle babyer tager det længere tid at vænne sig til konsistensen af den nye mad – det er helt normalt. Fortsæt med at amme eller give erstatning i perioden, hvor du begynder med smagsportioner. Vælling eller grød er godt starte på, når I begynder på overgangskosten, da det har en god konsistens og ofte er lidt sødt i smagen pga. mælken. 

Men hvor meget skal en baby spise per dag? 

I de fleste tilfælde viser barnet selv, hvor meget mad det har brug for. Nogle børn spiser meget, andre lidt mindre. Lær din babys signaler på sult og mæthed at kende. Lad barnet styre tempoet. Så længe dit barn trives og vokser som det skal, kan du være sikker på, at barnet får den mad, det har brug for. 

Hvis du er begyndt at give smagsprøver eller smagsportioner, kan du måske mærke, at barnets appetit øges. Så kan du øge smagsportionerne og prøve nye retter. I vores 6 måneders sortiment tilbyder vi middagsretter med små bløde bidder. De er en god overgang til mad med lidt større stykker og tyggemodstand. I denne alder har baby ofte lært at føre maden videre ind i munden ved hjælp af tungen.

Introducer nye smage og konsistenser

Når baby er mellem 4-6 måneder og frem til 10-12 måneder, er det vi kalder ”smagsvinduet” åbent. I den periode er det nemmere at introducere ny mad og nye smagsoplevelser for din baby. I det åbne vindue accepteres nye smage lettere og nye smagspræferencer udvikles. I 10-12 måneders alderen begynder vinduet at lukke, og herefter kan det blive svært at introducere nye smage og konsistenser.

Det godt at lade baby prøve sure og bitre smage i 4-10 måneders alderen, disse smage kan være sværere at vænne sig til, så det er vigtigt at baby lærer at disse smage at kende. Vær opmærksom på at servere nye ting for at skabe grundlaget for en varieret kost. Et god tip er, at børn som kan lide en bestemt slags grøntsager, ofte accepterer andre grøntsager med lignende smage hurtigere. Tænk også på, at det kan tage 12-15 smagsprøver at lære en ny smag at kende, så det gælder om at være tålmodighed.

Lad baby spise selv

Der er to ting du har brug for, når dit barn skal lære at spise anden mad – en stor portion tålmodighed og en stor hagesmæk. Det kommer til at svine lidt, men det er præcis sådan det skal være. Din baby har brug for både at smage og føle på maden – så bliver måltidet en lystfuld og positiv oplevelse. Du kan langsomt øge smagsportionerne, og det er godt for baby at prøve mange forskellige nye smage, konsistenser og retter.

Mange forældre prøver lige nu det der kaldes BLW, eller Baby-Led-Weaning. Det er en teknik hvor barnet selv spiser og udforsker maden i sit eget tempo. Maden skal være let at tygge og synke.

Læs mere om hvordan du hjælper dit barn med at spise på egen hånd: Sådan lærer du barnet at spise selv – tips og råd

 

Fedt - ernæringens abc

Hvilket fedtstof må jeg give til min baby?

Indtil baby fylder 1 år, bør du tilsætte en ekstra teskefuld fedtstof til hver portion barnet spiser. Det bør du gøre både for at sikre, at dit barn får nok energi til at vokse og udvikle sig, men også fordi fedtsyrer er vigtige for kroppens celler. Det allerbedste er at variere mellem de forskellige typer fedtstof. Fordi baby i forvejen får mættede fedtsyrer fra mælken, er det bedst hvis du ikke altid bruger smør - smør er nemlig også mættede fedtsyrer. Skift mellem smør og smørlignende produkter, bløde plantemargariner og planteolier, så baby både får mættede, umættede og flerumættede fedtsyrer. Du kan fx bruge rapsolie, majsolie, olivenolie og vindruekerneolie. Hvis du laver hjemmelavet grød udelukkende på modermælk eller modermælkserstatning, behøver du ikke at tilsætte ekstra fedtstof, da mælken indeholder fedt. Det gælder også, hvis du laver Sempers grød. Sempers grød er tilpasset anbefalingerne om indhold af fedtstof, og derfor behøver du ikke at tilsætte ekstra fedtstof til Sempers grød. Efter 1-års alderen behøver barnet ikke mere fedt i maden end resten af familien, for hvis barnet får mælkeprodukter af letmælkstypen, får det på den måde ekstra fedt.

Læse mere om fedtstof til baby

Griseri er godt for mundmotorikken

Prøv at lade være med at tørre din baby om munden, mens dit barn prøver sig frem med maden. Det er godt for udviklingen af mundmotorikken, at dit barn med tungen forsøger at fange den mad, som er havnet rundt om munden. Så hav tålmodighed og vent med kluden til barnet er færdig med at spise.
Det kan være fint at spise samtidig med barnet, og at barnet sidder med ved bordet når I spiser. Lad baby sidde og gnave i et stykke brød, banan, mango, avokado eller andre bløde frugter og grøntsager, mens I spiser. Du kan også prøve at give barnet sig egen ske, samtidig med at du mader med en anden. Det vil nok til at tage lidt tid, men det hjælper dit barn til at lære at spise selv.

Babymad fra 8 til 11 måneder

Nu er mange børn godt på vej til at spise det samme som resten af familien. I denne periode får barnet sine første tænder og lærer at tygge. Derfor bør barnet vænnes til, at der er bidder i maden - noget som gør måltidet endnu mere spændende.
Det er også en periode, hvor dit barn udvikler sig meget, er aktiv og har brug for fem-seks næringsrige måltider om dag. Mange børn er ivrige for at prøve nye smage og konsistenser. Husk at når baby leger med maden fremmer det motorikken og nysgerrigheden. Så frem med hagesmæk, voksdug og tålmodighed!
Læs mere om at begynde med rigtig mad her.

Babymad fra 1 år

Fra 1 år kan dit barn spise det meste af familiens mad – hvilket gør livet i køkkenet betydeligt nemmere. Forsøg at holde fast i de faste rutiner og madvaner I har skabt.
Vores babymad fra 1 år består af middagsretter med større bidder for at understøtte barnets udvikling. Måltiderne er varierede i smag og konsistens og er sammensat så dit barn får tilstrækkelig med energi. Det er nødvendigt, nu hvor verden skal udforskes lidt mere aktivt.

Hvor længe skal jeg give min baby babymad?

Efterhånden som baby bliver større, vil flere og flere af måltiderne blive ”rigtig” mad i stedet for amning eller flaske. Stille og roligt øger I portionernes størrelse og når baby kan spise fx ½ deciliter grød eller mere, så kan I begynde at servere mad to gange dagligt, fx grød til frokost og grøntsagsmos til aften. Fra 6 måneders alderen skal der gradvist være lidt mere tekstur i maden baby spiser. Det er forskelligt hvornår baby er klar - perioden fra moset mad til mad i bidder er kortere for de børn der starter på overgangskosten i 6 måneders alderen end for de børn, der starter i 4-5 måneders alderen. Omkring 8 måneders alderen er baby godt på vej til at begynde at spise som resten af familien. De første tænder er måske ved at vise sig, og barnet kan lære at tygge. Det gør det meget mere spændende at spise! Det er også en periode, hvor baby har masser af krudt og lyst til at udforske, og derfor har det brug for 5-6 måltider dagligt med masser af næring. Dit barn er sikkert ivrig efter at prøve nye smage og konsistenser, og selv om maden flyver omkring jer og lander på gulv og bord, er det bare om at finde tålmodighed og hagesmæk frem. Når dit barn fylder 1 år kan spise det meste af det, I serverer for resten af familien. Selvom overgangen gør det nemmere, når I ikke skal tænke på særlig mad til baby, hver gang, I er i køkkenet, er det alligevel godt at holde fast i de gode rutiner og sunde madvaner, I har bygget op i barnets første år. Babymad kan fortsat bruges som et godt supplement til resten af familiens mad, og Semper har middagsretter, der er tilpasset børn fra 1 år i både smag og konsistens. Skal I fx på tur, er Sempers mange forskellige smoothies perfekte at have med i tasken, så der altid er et godt mellemmåltid. Og grød er god morgenmad, også for de større børn.

Tips til dig som vil lave hjemmelavet babymad

Det er ikke svært at lave hjemmelavet babymad, men der er et par ting du skal være opmærksom på.

  • Det er en god idé at vælge økologiske råvarer, da kvaliteten i økologiske råvarer er tættere på de kvalitetskrav, der gælder for færdiglavet børnemad, såkaldt børnemadskvalitet. Du kan læse mere om børnemadskvalitet her.
  • Husk at skylle grøntsager og frugt grundigt, hvis de ikke skal koges.
  • Undlad at salte maden, men giv den gerne mere smag ved at tilsætte hvidløg eller børnevenlige krydderier som fx dild, persille og oregano.
  • Kogt mad er bedre end stegt eller grillet mad, eftersom den er lettere at fordøje i maven.

Børn kan spise det meste af den mad, resten af familien spiser. Men der er alligevel en række madvarer, som barnet under 1 år helt skal undgå eller som det kun kan spise i begrænsede mængder. Læs her hvilke madvarer du skal være opmærksom på, når baby er under 1 år.