Header Baby - baby in bed

Hvorfor er babys øjenfarve spændende?

Fordi ALT er spændende, når det kommer til din lille bandit af en baby! Og fordi det er sjovt at vide lidt om, hvordan de forskellige farver fra forældrene kan krydse og komme til udtryk hos jeres fælles baby. Så her får du lidt at tænke over, når du alligevel sidder opslugt af de to smukke dybe skovsøer i din babys ansigt. De nærmest tigger om ubetinget opmærksomhed, og det er der jo også en skøn biologisk forklaring på.

Babys pupiller og øjne er generelt større end voksnes i forhold til kropsstørrelsen. Denne proportion fanger din opmærksomhed, din sympati og din omsorg. Det ender med at du faktisk ikke kan andet end at pleje og passe det lille myr, der ingenting kan selv og er afhængig af din hjælp og kærlighed. Se det er smart! 

Hvornår skifter baby øjenfarve?

Som regel skifter baby øjenfarve inden for det første leveår. Inden for dette år dannes dét pigment, melanin, der bestemmer øjenfarven, og gør den synlig. Til at begynde med er øjets iris eller regnbuehinde, næsten gennemsigtig, og det kommer til udtryk som den blå/grå farve som stort set alle babyer er fælles om i den første tid indtil pigmentet udvikles. Pigmentet stimuleres og dannes, når øjet udsættes for lys. Den blivende øjenfarve kommer til syne inden for de første 6 måneder, men det sker gradvist. Når den blivende farve er dannet, vil øjets iris være lige så unik som et fingeraftryk.

Som en overordnet teori, og en slags tommelfingerregel, siger man at forældre med en mørk hudfarve ofte får børn med brune øjne, og mørkt hår for den sags skyld. Det skyldes at deres bindevæv og øvrige celler indeholder meget pigment. Hvorimod forældre med lys hudfarve generelt også har mindre pigment og dermed er barnets hår oftest lyst og lyse/blå øjne.  

Semper Barnmat

Hvordan arves øjenfarve? 

Babys øjenfarve er genetisk bestemt. Den blivende farve er dermed allerede bestemt ved ankomsten i barnets gener, som er kombineret af mor og far, selvom øjnene er blå til en start. 

Gennem lang tid har man troet, at øjenfarven kun knyttede sig til ét gen. Her opstod forståelsen af, at visse kombinationer af øjne ikke var mulige. Som for eksempel at børn af forældre, der begge har blå øjne, ikke kan ende med at få brune øjne. Men med tiden har man fået mere detaljeret viden om, hvad der spiller ind, når øjenfarve fordeles. For eksempel består øjenfarve ikke kun af blå og brun, men også grøn og grå og alverdens nuancer derimellem. 

Blå og brun farve bestemmes af gener på kromosom 15 og den grønne farve bestemmes af gener på kromosom 19. De grå nuancer er stadig ikke fuldt afdækkede. De to gener der giver blå og brun øjenfarve hedder OCA2 og HERC2. Hermed bliver kombinationsmulighederne en del større og mere komplekse. Et andet afgørende forhold er nemlig også, hvilke gener, der så er aktive eller dominante, og hvilke der er inaktive eller recessive. Personer med to aktive gener af OCA2 og HERC2 har for eksempel brune øjne. 

Kan man forudsige barnets øjenfarve ud fra et krydsningsskema?

Det var unægtelig nemmere, da man stadig mente, at øjenfarve kun knyttede sig til ét gen, og der er udarbejdet krydsningsskemaer over sandsynligheden for barnets øjenfarve. Disse illustrerer på en enkel måde, hvordan dominante og recessive gener fungerer, men tager for eksempel ofte kun udgangspunkt i brun og blå øjenfarve. Hvis kromosom 15, der bestemmer brun/blå-øjenfarven, både har et gen for brun øjenfarve (B) og et gen for blå øjenfarve (b), får du brune øjne, da den brune farve er dominant (Bb). Hvis du har kombinationen BB, får du også brune øjne. Den eneste mulighed for at få blå øjne, er altså kombinationen bb. Farvekombinationerne for disse øjenfarver kan illustreres i krydsningsskemaer, hvor forskellige udfald gøres op. Disse skemaer kan udfærdiges med et utal af kombinationer.

Her er et eksempel for forældre, der begge har brune øjne – altså deres fænotyper (det man kan se):

 


(Illustration fra: www.detergodtatvide.dk/genetik/nedarvning-af-et-gen/)

Sandsynligheden starter forfra for hvert barn. Så hvis forældrenes kombination giver ovenstående udfald, betyder det altså ikke, at hvis de får fire børn, så får de tre med brune øjne og et med blå. De kan sagtens få flere børn med blå øjne – sandsynligheden er bare mindre. Kombinationsterningen kastes altså på ny for hvert nyt barn.  

Nu har vi set lidt på autosomal nedarvning, men kombinationsmulighederne er som nævnt meget komplekse. Man mangler stadig at kortlægge alle gener, så nye forhold, der spiller ind på bestemmelsen af øjenfarve kan måske stadig dukke op. Et hurtigt opslag i om øjenfarve, giver netop et indblik i, hvor kompliceret regnestykket ser ud. Her er angivet, at genet for ensfarvede brune øjne findes på kromosom 15, sammen med genet for en brun ring om omkring iris. Men på kromosom 19 findes et gen, der giver grøn øjenfarve. Her angives det også, at den rent brune og den rent grønne dominerer over den blå øjenfarve. Den brune farve interagerer med den grønne øjenfarve, når anlæg for dem begge er til stede samtidigt (epistasi). Hermed bliver den tydeligt, at det ikke sådan er ligetil at forudsige, hvilken øjenfarve din lille guldklump får, når det runder det første skarpe hjørne som 1-årig. Så nej, man kan ikke en-til-en forudsige børns øjenfarve ud fra krydsningsskemaer, men man kan få en fornemmelse af de komplekse og spændende mekanismer, der ligger bag nedarvningen af øjenfarver.

Brune øjne eller ej

Jo mere viden man opnår, jo mere går det op for en, hvad man ikke ved - det er her tydeligt, at for at kunne forudsige babys øjenfarve, skal man have en længere uddannelse i gener og deres regelmæssigheder. Og når alt kommer til alt er de fleste af os nok enige i Tommy Seebachs pointe fra Grand Prix hittet fra 1981; ”Krøller eller ej vi elsker vores børn. Brune øjne eller ej du elsker jeres børn”. Når de små ser på os med deres blå, grønne, brune eller grå øjne, så er det ikke farven på øjnene, men intensiteten, kærligheden og nysgerrigheden, der går lige i hjertet på os.