Mød Katrine og hendes søn August

”Jeg var slet ikke klar over, hvor hårdt det er at amme. Jeg troede, at det var noget, kroppen kunne af sig selv. Men det kræver virkelig hårdt arbejde. Det er en kamp, man skal vinde for at få amningen til at virke,” siger 24-årige Katrine, der er mor til August på 7 måneder, som hun ammede de første tre-fire måneder, indtil mælkeproduktionen ikke længere kunne følge med, og de var nødt til at supplere med flaske: ”Jeg ville enormt gerne amme, så jeg kæmpede også rigtig meget for det, men min mælk kunne ikke følge med, så vi blev nødt til at supplere med mere og mere modermælkserstatning, og ved 4 eller 5 måneder skiftede vi helt over til flaske”. Katrine beskriver amningen som fantastisk og samtidig utrolig hård: ”Det var specielt hårdt, fordi der hele tiden var den der uvished: får han nu nok?”, siger hun og fortsætter ”Da vi skiftede over til at give ham flaske, havde jeg mere ro, fordi jeg var sikker på, at han blev mæt. Det var det rigtige for os, og det har været en stor lettelse at acceptere, at det var sådan det var”.

 

At kroppen ændrer sig under en graviditet, kom ikke bag på Katrine, dog blev hun overrasket over, hvor meget disse ændringer påvirkede hende psykisk:”Jeg var ikke klar over, hvordan jeg selv ville reagere på min krops forandringer. Jeg har altid trænet meget og været slankere, end jeg er nu, så det der med lige pludselig at se sig selv i spejlet og se, at man er blevet større, det havde jeg det egentlig ikke så godt med. Jeg havde svært ved at kende mig selv,” siger hun og forklarer, at hun fandt det meget overvældende pludselig at skulle dele krop med et andet menneske: ”Lige pludselig er der et andet menneske, der ejer din krop og din tid. For mig var det virkelig underligt at skulle dele krop med et andet menneske. Det var på en eller andet måde grænseoverskridende”. Basale behov som toiletbesøg, bad og sådan nogle simple ting i hverdagen er lige pludselig, når det passer med dit barn: ”Dine egne behov eksisterer ikke længere”.

 

Hun understreger, at det netop er fordi, det er så hårdt arbejde at blive mor, at det er ekstra vigtigt, at vi husker at støtte op om hinanden i stedet for at pege fingre: ”Jeg synes, det er enormt vigtigt, at vi hylder alle mødre, fordi det er sindssygt hårdt arbejde at være mor, og alle gør det bedste, de overhovedet kan.”, siger hun og afslutter ”Alle har så mange meninger om, hvordan man bør være mor, men jeg tror bare kun den enkelte mor ved hvad der er bedst for netop hendes barn. Fordi der er jo ikke nogen børn, der er ens og ikke nogen mødre, der er ens. Så alle mødre er gode på hver deres måde”.

 

Hvis du vil læse mere om Semper Allomin 2, kan du kigge med HER.