Interview med forsker på OTIS-studiet Ulrica Johansson
Vi talte med Ulrica Johansson om OTIS-studiet. Ulrica er diætist og gastronom og gennemfører sit doktorgradsprojekt ved Institut for Klinisk Videnskab i Pædiatri og Handelshøjskolen i Umeå. Ulrica fortæller her om sin spændende og vigtige forskning i OTIS-projektet, der står bag undersøgelsen Optimeret Overgangskost.
Fortæl os om det overordnede formål med OTIS-studiet?
Det overordnede formål med studiet er at sammenligne en nordisk proteinreduceret overgangskost med de svenske næringsstofanbefalinger hos spædbørn og dens sundhedsmæssige virkning i alderen 4-18 måneder. Vi undersøger vækst, udvikling, ernæringsstatus, kropssammensætning, udvikling af madpræferencer og madaccept, samt indtagelse af frugt og grøntsager og også andre fødevarer over tid.
Hvad vakte din nysgerrighed og fik dig til at fordybe dig i spørgsmålet om børns overgangskost?
Jeg har arbejdet som diætist for børn, og mit hjerte banker varmt for at forbedre børns sundhed. Jeg blev nysgerrig efter at vide, hvad overgangskosten kan have af langsigtede virkninger på helbredet, fordi jeg læste og hørte forelæsninger om smagsudvikling og introduktion af kost til små børn og dens indvirkning på helbredet senere i livet. Siden blev interessen for OTIS-studiet, og dets struktur vakt, da det er et tværfagligt studie med gastronomi, ernæring, medicin, miljø og psykologi. Det passede mig godt, for udover at være diætist, er jeg uddannet kok og har også en grad i gastronomi ved Umeå Universitet.
Hvilken viden mangler, som OTIS-studiet kan give svar på?
Der er hovedsageligt to ting. Den første er at undersøge, om den proteinreducerede nordiske kost med systematisk introduktion af smagsportioner efterfulgt af indtagelse af sunde fødevarer som frugt, bær, bælgfrugter og grøntsager er godt for spædbørns sundhed over tid. Den anden ting, der er lige så vigtig, er at evaluere de svenske næringsanbefalinger til spædbørn, der er udstedt af National Food Administration og anvendt i BVC (sundhedsplejen), som børnene i kontrolgruppen har været en del af.
Ingen tidligere studer har vurderet, hvordan disse råd virker, og hvordan det påvirker børns sundhed, og nu sætter vi disse i forhold til den nordiske proteinreducerede kost. Det giver en ny overordnet viden om både en proteinreduceret nordisk kost, som vi mener er god for spædbørn og miljøet, og om hvordan den rådgivning, der gives nationalt, fungerer i dag. Utrolig vigtig viden at finde ud af!
Der er heller ingen tidligere studier af den nordiske kost til spædbørn, og ingen har tidligere lavet et større studie, der involverer flere forskellige målinger hos børn og deres familier over tid, hvor vi fx kan vise, hvordan forskellige faktorer såsom uddannelse af forældrene, støtte, osv. kan påvirke børns sundhed og indtagelse af forskellige typer mad.
På hvilken måde adskiller den nye nordiske kost sig fra de anbefalinger, der gælder i dag?
Den store forskel er, at det er sæsonbestemt nordisk mad fra regionen, der kan have mindre klimapåvirkning og derfor er helt i tråd med FN's globale mål for bæredygtighed. Den nordiske kost understreger vigtigheden af at bruge bær, grøntsager, svampe, urter, rodfrugter, bælgfrugter, frugt og vegetabilske fedtstoffer såsom rapsolie, der er dyrket i Norden. Den nordiske kost er, ligesom de nationale anbefalinger, baseret på en blandet kost, der skal indeholde en masse grøntsager, frugt, højt fiberindhold, vegetabilsk fedt, fisk og mindre rødt kød, kødprodukter, salt, sukker og mættet fedt. Som et resultat er den nordiske kost og de nationale anbefalinger ens og i overensstemmelse med hinanden, men frem for alt er der mere fokus på regional sæsonbestemt mad fra de nordiske lande og mindre indtag af for eksempel importerede fødevarer som banan, avocado og mango.
Derudover ved man fra koststudier, at mange børn, når de bliver lidt større, ikke spiser de mængder frugt og grøntsager, det anbefales. Vi vil gerne se en ændring i dette, fordi disse fødevarer indeholder nyttige faktorer, som kan bidrage til en positiv effekt på sundheden og forhindre livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og fedme.
Hvordan blev frugter og grøntsager valgt til smagsportionerne (fx majroe og ræddike)?
Formålet med smagsportionerne i den nordiske kost var at drage fordel af, at vi i de nordiske lande har mange råvarer, der indeholder en blanding af sure og bitre smage. Disse smage kan være gode at bruge, når spædbarn skal lære nye smage i 4-6 måneders alderen. Her er de modtagelige for selv disse sværere "ikke lærte" smage, som normalt ikke accepteres senere fra 1,5-årsalderen, når børnene får mad-neofobi/nægter at spise. I dag er de fleste smagsportioner der gives normalt søde. Sød smag læres allerede i fosterstadiet og kræver ingen træning. Så det blev et naturligt valg at benytte lejligheden til at bruge tyttebær, havtorn, tranebær og hindbær, som en enestående mulighed for at kunne bruge disse bær til at udvikle børns madpræferencer i bredere udstrækning. Og som de kan drage fordel af senere i livet, til at spise en varieret kost med højt indhold af frugt og grøntsager. Grøntsagerne blev valgt ud fra at starten skulle være en lidt enklere smagsoplevelse med grønne ærter, der er søde, for så at øge sværhedsgraden igennem smagsskemaet til blomkål med en vis bitterhed over for de sværere majroer og hvide ræddiker. Endnu en gang faldt valget på vores nordiske grøntsager, som har nogle bitre smage, som vi forsøgte at bruge, så børnene kunne udvikle et større repertoire af smag, som de kan bruge. Mange af vores madpræferencer udvikler sig tidligt i livet, allerede i løbet af det første leveår, som vi tager med os i voksenalderen. Vi syntes for eksempel også, at majroe var sjovt at bruge for at lære forældrene om dens oprindelse, da det er en gammelt nordisk råvare.
Hvordan gik det, da familierne skulle følge smagsprogrammet i studiet?
Da børnene startede i studiet, havde ingen af dem smagt smagsportionerne eller anden fast mad, men havde kun ammet eller fået modermælkserstatning. Når forældrene syntes, at deres børn var klar til smagsportioner i en 4-6 måneders alderen, modtog de et smagsprogram/smagsplan fra os, så de kunne starte en smagsindlærings-metode, som kaldes "gentagen eksponering". Forældrene modtog ni opskrifter på hjemmelavede smagsportioner, der indeholdt fem forskellige nordiske bær/frugter og fire forskellige nordiske grøntsager. Opskrifterne var blevet udviklet til et tidligere studie, jeg havde lavet, før jeg startede som doktorand. Familierne måtte købe alle ingredienserne selv, tilberede alle puréerne, fryse dem og made barnet tre gange om dagen, 24 dage i træk. Hver smag blev givet tre gange om dagen, tre dage i træk og skiftede derefter til den næste smag i tidsplanen og så videre. Forældrene skulle hver dag udfylde en webside med informationer om, hvilken smag barnet havde fået, hvor meget i teskefulde barnet havde spist, om barnet nægtede at spise smagsportionen, barnets ansigtsudtryk, dvs. om barnet var lykkeligt, neutralt eller trist. Det var meget arbejde for familierne at skulle gøre alt dette hver dag i næsten en måned, derfor havde vi også en lukket Facebook-gruppe, der var frivillig at deltage i. I Facebook-gruppen havde vi videoer af, hvordan jeg tilberedte alle opskrifterne til smagsplanen og fortalte om råvarerne. Forskningssygeplejersken og jeg besvarede også spørgsmål. Vores oplevelse var, at de fleste syntes, det var sjovt at følge smagsprogrammet og systematisk give babyens smagsportioner ved siden modermælk og/eller modermælkserstatning.
Hvordan ved man, om barnet kan lide en smag, når det endnu ikke kan tale?
De kigger på forælderen, og de gaber igen og igen og/eller rækker ud efter skeen eller bøjer sig frem for at komme ind over bordet. Nogle gange smiler barnet normalt, når smagen er sød, men hvis fx smagen er bitter eller sur, kan de lave en grimasse, gyse eller rynke næsen eller panden eller ryste i deres krop, men det betyder ikke, at barnet ikke kan lide smagen, kun at det er en ny oplevelse, og bagefter kan de stadig række ud efter skeen eller gabe igen for at få mere. Det vigtige, som forælder er at være opmærksom på, hvornår barnet er nysgerrig og interesseret, på trods af at smagen kan være en anden oplevelse end fx en sød smag. Selv vi voksne laver også grimasser, når vi spiser noget surt eller bittert, det betyder ikke, at vi ikke kan lide det, men at smagen er sådan, det er det samme for børnene. Det er derfor let at fejltolke spædbørn, dvs. at en sværere ukendt smag, som sur og bitter ville være "skadelig" eller "ikke god" for barnet, hvis forældrene ser på ansigtsudtrykket i stedet for at lægge mærke, om barnet synker, rækker ud efter skeen eller skålen osv. En sød smag giver normalt et lykkeligt smil, og så får forældrene en bekræftelse af, at de har gjort det rigtige, hvorimod den sure og bitre smag giver andre ansigtsudtryk, hvilket betyder, at disse smage ofte undgås når nye smage introduceres.
Hvad var det sjoveste ved at arbejde med børnene og familierne i studiet?
Kontakten med familierne og at møde børnene og forældrene på klinikken. Det er også rart at have kontakt med dem via telefon eller e-mail for at besvare spørgsmål. Med børn er alt så direkte, og det kræver en enorm fleksibilitet for os i teamet såvel som forældrene, hvilket gør arbejdet livligt og også krævende nogle gange i en sjov blanding. Det har også været sjovt at følge visse børn, fordi jeg var i starten af undersøgelsen og mødte flere familier, når jeg skulle se, hvordan alle trin gik på klinikken, og teste alle vores protokoller og se, hvordan sygeplejerskerne arbejdede osv. At se børnene vokse fra 4 måneder til 12 måneder, når der sker så meget, er fantastisk, som når en af deltagerne pludselig løber rundt på vores gange efter bare at have været i barnevognen eller i nogens arme. Så det var yderst værdifuldt, at vi havde så mange engagerede forældre, der ønskede at gøre en kæmpe indsats for at bidrage med nye lektioner og viden. Jeg er så taknemmelig for alt det arbejde, de har gjort for at bidrage med viden til fremtidige børns sundhed.
Hvilket resultat synes du er det mest spændende indtil videre?
Det er dels det, at det gik så godt med at gennemføre smagsprogrammet / programmet, og at mange af deltagere klarede det, vi ønskede, til trods for at der kræves meget arbejde af familierne, og at vi kom til den konklusion, at børn i alderen 4,5-6 måneder klarede alle typer af smage inklusive majroe, tranebær, hvid ræddike og havtorn.
Det var altså ikke sværere at introducere de sure og bitre smage end fx sødere smage som grønne ærter eller æble. De spiste lige meget af alt, og de nægtede ikke smage, der var sure eller bitre mere end de søde. Tidligere undersøgelser bekræfter, at spædbørn i 4–6 måneder har en stor tolerance for at acceptere alle typer smag i den alder.
Derudover er vi meget stolte over, at vores hypotese blev besvaret, dvs. børnene i den nordiske gruppe spiste mere frugt, bær, rødder og grøntsager i alle aldersgrupper (9-18 måneder) sammenlignet med kontrolgruppen, der fulgte de svenske ernæringsanbefalinger for spædbørn. Børnene i den nordiske gruppe spiste næsten ikke importeret frugt og grøntsager. Det er et vigtigt fund, at børn spiser mere frugt og grøntsager, fordi det er vigtigt for en mere bæredygtig kost, der er bedre for miljøet / planeten.
Fortæl om samarbejdet med Semper?
Det har været et givende og spændende samarbejde, at have været involveret siden 2013, under planlægningen af studiet og siden dets gennemførelse. Jeg kan godt lide tanken om, at vi alle prøver at gøre noget for at forbedre børns sundhed, og vi drager fordel af hinandens færdigheder.
Jeg synes det er skønt, at mange forældre tilbereder deres egen babymad, men vi har også brug for gode produkter på markedet, fordi det er en blanding af det hele, der er brug for. Jeg har følt støtte fra Semper, og de har givet mig plads til mine ideer. Derudover har jeg lært meget om, hvordan råvarer vælges, og opskrifter fremstilles af produktudviklere baseret på marketingafdelingens ønsker, der har kontakten med kunder / familier.
Derudover har jeg besøgt anlægget i Götene, hvor nogle af Sempers produkter bliver fremstillet. Jeg vil gerne være en del af den fortsatte udvikling af god babymad og er stolt over at være en del af dette samarbejde.
Hvad håber du, at resultaterne vil medføre?
Der er flere ønsker; dels at danne grundlaget for klare råd og anbefalinger, ved introduktion af fast føde til spædbørn. Der er også behov for flere evidensbaserede studier, der fx kan bekræfte, hvad vi er kommet frem til. Jeg ønsker også, at resultaterne kan føre til et større element af forældrenes støtte fra BVC (sundhedsplejen), herunder flere diætister, der arbejder med introduktion af overgangskost, madafvisning osv.
Der er også behov for flere gode babymadopskrifter til spædbørn, et behov vi så i studiet, dvs. at der har været mangel på mere håndfaste råd til, hvordan fx introduktion af smagsportioner kan gøres. Vi har mange gode opskrifter i studiet, som jeg håber, kan blive offentliggjort i fremtiden, så flere mennesker kan glæde af de nordiske babymadopskrifter. Der er også behov for udvikling af babymadprodukter, så der er flere elementer af bitre og sure smage til babyerne.