Hele familien fik et grønt løft!
Lykkes mor Ronja fortæller: Da Ronja blev tilbudt at deltage i en undersøgelse om introduktion af babymad, syntes både hun og hendes mand, at det var en god idé.
- Vi blev kontaktet med et tilbud om at deltage i en undersøgelse og følte, at det var en positiv ting at sige ja til. Hovedsageligt fordi vi går ind for forskning. Deres datter Lykke skulle, når tiden var inde, følge et program baseret på en nordisk kost med ingredienser til rådighed i vores nærhed. Hun blev introduceret til grøntsager og frugter i følge en bestemt tidsplan, så hver grøntsag eller frugt blev testet i tre dage, før hun skiftede.
- Jeg må indrømme, at vi først var lidt bekymrede, da vi fik den nordiske diæt at følge, siger mor Ronja.
Ronja forklarer, at bekymringen gjaldt det faktum, at storebror, der er 18 måneder ældre, spiste ris og pasta som normalt, mens Lykke fik serveret kartofler og hvedekerner.
– Storebror havde også sine frugtfavoritter af den mere eksotiske sort. Men det gik godt. Vi måtte koordinere lidt, så storebror kunne benytte lejligheden til at spise kiwi, mango og banan, når Lykke sov, siger Ronja.
Enkelt at følge programmet
Ronja, der var hjemme og på barselsorlov under studiestart, var ansvarlig for forberedelse og madning. Hun siger, at det var sjovt og slet ikke så kompliceret at følge programmet. Ingredienserne var lette at få og opskrifterne var lette at følge.
– Mens vi stadig lavede smagsportioner, var det så let at fryse små terninger i en isbakke. Så det var nemt at forberede portioner til flere dage ad gangen.
Ærtepuréen blev øjeblikkelig en favorit. Lykke kunne lide det så meget, at det stadig er en favorit i dag.
– Hun elsker ærter til alt og kan endda rejse sig op og spise frosne ærter, fordi det er så godt. Æblepuréen var også en favorit.
Faktisk var der ikke noget problem med nogen af frugterne, siger Ronja. Det var dog lidt vanskeligere med majroer, der slet ikke var en favorit.
– Det kan muligvis gøre det lettere, at hun ikke er vores førstefødte, fordi jeg ikke var så bekymret, men fortsatte tålmodigt med majroe ifølge programmet. Hvis hun ikke spiste så meget, tænkte jeg bare, at hun sandsynligvis ville prøve lidt mere næste gang.
Længde, vægt og blodprøve
I løbet af studiet havde Ronja regelmæssige besøg hos de pædiatriske sygeplejersker, der ved visse lejligheder målte højde, vægt, hovedomkreds og tog blodprøver.
– Det gik godt, ligesom et sundhedsplejerskebesøg og var slet ikke dramatisk. De var så rolige og gode, da de tog blodprøver, at Lykke næppe reagerede. De havde en iPad med bobler og blæste sæbebobler for at distrahere. Under et af de senere besøg filmede de også et besøg, hvor de spillede med Lykke. Det gik bare rigtig godt generelt.
Hele familien spiser mere varieret nu
Ronja er glad for, at de deltog i studie og kan se, at det har gjort en forskel på, hvordan Lykke spiser i dag, hvor hun er 3,5 år gammel. Det ser hun ved at sammenligne med Lykkes storebror, og hvad han spiste af grøntsager, da han var på samme alder.
Hele familien spiser mere varieret nu takket være denne oplevelse.
– Det er ikke kun ærterne, griner Ronja. Du kan se, at hun generelt spiser flere grøntsager, end han gjorde. Og jeg tror, det er fordi vi introducerede den slags råvarer tidligere med hende.
Til familier, der ønsker at teste 24-dages metoden ved hjælp af appen, har hun et godt tip:
– Vær åben for at turde at prøve at se det som en sjov udfordring. Hele familien spiser mere varieret nu takket være denne oplevelse. Jeg er ret kræsen, når det gælder mad, i modsætning til min mand. Så for mig var det en udfordring at introducere råvarer, som jeg selv ikke havde noget større forhold til. Men nu laver vi mad til hele familien, der indeholder mere af den nordiske kost.
Hvordan blev smagene valgt ud?
Ulrica Johansson, forsker i OTIS-studiet svarer: Formålet med smagsportionerne i den nordiske kost var at drage fordel af, at vi i de nordiske lande har mange råvarer, der indeholder en blanding af sure og bitre smag. Disse smage kan være gode at bruge når spædbørn skal lære at spise i 4-6 måneders alderen. I denne periode er de modtagelige for selv skarpe smage, som de normalt ikke accepterer senere fra 1,5 år, når neofobi/nægtelse af at spise opstår.
Opskrifterne
Her finder du opskrifterne som bruges i STEP-metoden>>
- Æble
- Ærter
- Hindbær
- Blomkål
- Havtorn
- Majroe
- Tranebær
- Ræddike