Header Baby - baby in air with mother

Fertilitetsundersøgelse – hvad, hvornår og hvordan?

For mange er ønsket om en baby starten på en ny og spændende rejse. Men når graviditet ikke sker, som man havde håbet, kan tvivlen og spørgsmålene melde sig. En fertilitetsundersøgelse kan være et vigtigt første skridt til at få klarhed – og ikke mindst håb. Her dykker vi ned i, hvad undersøgelsen indebærer, hvornår den kan være relevant, og hvad du og din partner kan forvente undervejs.

Hvad er en fertilitetsundersøgelse?

En fertilitetsundersøgelse er en række undersøgelser, som har til formål at finde ud af, hvorfor en graviditet udebliver. Det er en måde at kortlægge både kvindens og mandens frugtbarhed – og give svar på, hvad der kan stå i vejen for at blive gravid. Undersøgelsen bruges både, når et par har prøvet at blive gravide i længere tid uden held, og hvis man som enkeltperson ønsker at få tjekket sin fertilitet.

Hvornår bør man overveje en fertilitetsundersøgelse?

Som tommelfingerregel anbefales det at overveje et fertilitetstjek, hvis:

  • Du er under 35 år og har forsøgt at blive gravid i mere end et år uden held
  • Du er over 35 år og har forsøgt i mere end 6 måneder
  • Du har tidligere haft kendte problemer med ægløsning, menstruation eller andre reproduktive forhold
  • Du ønsker at blive gravid som soloforælder og vil vide mere om dine muligheder.


Men også hvis du blot er nysgerrig på, hvor du står i forhold til fertilitet, kan du tale med din læge om et tjek af fertilitet.

Det første skridt: Samtale med lægen

Før selve undersøgelserne går i gang, vil der typisk være en grundig samtale med din læge eller en fertilitetsspecialist. Her taler I blandt andet om din eller jeres sygehistorie, eventuelle symptomer som fx udebleven menstruation, smerter eller kendte sygdomme, og om du tidligere har været gravid eller oplevet abort. Derudover vil livsstilsfaktorer som kost, motion, vægt og stress også blive taget med i vurderingen.
Denne samtale danner grundlaget for, hvilke undersøgelser der skal foretages – både hos kvinden og manden.

Fertilitetsundersøgelse hos kvinden

Når det gælder fertilitetsundersøgelse hos en kvinde, er der flere vigtige undersøgelser:

1. Blodprøver
Blodprøver bruges til at måle niveauet af forskellige hormoner, som spiller en rolle i menstruationscyklus og ægløsning. Det gælder blandt andet:

  1. FSH og LH (follikelstimulerende og luteiniserende hormon)
  2. Østrogen og progesteron
  3. TSH og prolaktin (som kan påvirke cyklus)
  4. AMH-test, som giver en indikation af ægreserven


2. Ultralydsscanning
En ultralydsscanning af underlivet kan vise livmoderens form, slimhindens tykkelse og antallet af ægblærer (follikler). Det er en vigtig del af at vurdere fertilitet og ægløsning.

3. Ægløsning og cyklus
Lægen vurderer, om der sker en regelmæssig ægløsning. I den forbindelse kan du også få vejledning i at bruge ægløsningstests, føre en cykluskalender og blive klogere på de typiske symptomer på ægløsning, så du ved, hvornår du har størst chance for graviditet.

4. Undersøgelse af æggelederne
Hvis der er mistanke om, at æggene ikke kan bevæge sig frit, kan man undersøge, om æggelederne er åbne. Det sker ofte ved en kontrastscanning (HSG).

Fertilitetsundersøgelse hos manden

En vigtig del af processen er at tjekke mandens fertilitet. Det sker primært gennem en sædprøve, som analyseres for:

  • Antal sædceller
  • Bevægelse (motilitet)
  • Form (morfologi)


Disse parametre giver et billede af sædkvaliteten og kan være afgørende for, hvilken fertilitetsbehandling der eventuelt vil være relevant.

Hvad kan fertilitetstesten afsløre?

Efter en fertilitetstest på en kvinde vil lægen kunne give et overblik over:

  • Hormonbalance
  • Regelmæssighed i ægløsning og cyklus
  • Ægreserve og ægkvalitet
  • Eventuelle sygdomme som fx PCOS eller infektioner


Nogle gange viser testen, at der ikke er nogen tydelig forklaring – og herfra kan næste skridt være at støtte kroppen bedst muligt eller overveje behandling.

Mulige næste skridt

Afhængigt af undersøgelsens resultater, kan følgende behandlingsmuligheder komme på tale:

  1. Insemination, hvor sædceller føres op i livmoderen i forbindelse med ægløsning. 
  2. IVF-behandling (reagensglasbehandling), hvor æg befrugtes uden for kroppen. 
  3. Ægoplægning som led i IVF eller efter frysning.


Der kan også være behov for hormonbehandling, livsstilsændringer eller støtte fra fertilitetsrådgivere.

Det følelsesmæssige i at få tjekket fertilitet

Det kan være sårbart at gå i gang med et tjek af fertiliteten. Måske har du allerede været igennem måneder med håb og skuffelse, og måske har du svært ved at dele hvad du går igennem med andre. 

Det er helt naturligt. Uanset hvor du er i processen, er det vigtigt at huske, at du ikke er alene. Tal med din partner, hvis du har en, og søg støtte fra familie, venner eller professionelle rådgivere. Fertilitet handler ikke kun om kroppen men også om følelserne og drømmene for fremtiden.

Har du lyst til at læse mere om fertilitet, cyklussen og graviditet, og hvordan du selv kan blive klogere på, hvor du er i din cyklus? Så dyk ned i vores artikel om fertilitet og forberedelse før graviditet