Mælkeproteinallergi & laktose

Hvad er mælkeproteinallergi?

Mælkeproteinallergi er en allergi, som gør, at kroppen ikke kan tåle det protein, som findes i mælken, til forskel for laktoseintolerance, som er når kroppen ikke kan nedbryde laktosen – dvs. sukkeret – i mælken.

Børn som har mælkeproteinallergi kan ikke tåle mælk eller andre mælkeprodukter. Mindre end 2 procent af danske børn har mælkeproteinallergi. Så det er en ret sjælden allergi! Og det er næsten kun små børn, som får det. Hvis dit barn har mælkeproteinallergi, kan det måske være en lille trøst, at børn ofte vokser fra det inden skolealderen. 

Mælkeproteinallergi eller ej?

Men hvordan ved man med sikkerhed, om det er mælkeproteinallergi? Den eneste måde at finde ud af det på, er at prøve at tage al mælk ud af kosten i én til fire uger. Det skal altid gøres i samråd med sundhedsplejersken eller lægen. Bagefter prøver man at indføre mælk i kosten igen, og hvis problemerne vender tilbage, stilles diagnosen mælkeproteinallergi. Inden for lægeverdenen kaldes det en eliminations- og provokationstest. En lille andel børn kan også diagnosticeres ved hjælp af en blodprøve, men det fungerer kun, hvis man har en vis type af allergien.

Kløende øjne og opkastninger - det her skal du holde øje med

Typisk vil man opdage mælkeproteinallergi, når barnet begynder at få modermælkserstatning. Hvis du ammer dit barn, får det også små mængder komælk igennem modermælken, hvis du altså selv spiser mælkeprodukter! Barnet kan derfor også få symptomer, selvom det ikke selv har spist mælkeprodukter, men det er ganske sjældent. Hos nogle ammede børn viser allergien sig dog, når barnet får sin første portion grød.  

De mest forekommende problemer kommer på huden, i maven og tarmene. De fleste som har mælkeproteinallergi, får mindst to symptomer samtidig:

• Eksem
• Nældefeber
• Opkastninger
• Meget tynd mave i flere dage
• Ondt i maven
• Meget hård mave i flere dage
• Ingen appetit
• Barnet tager ikke på som det skal
• Barnet græder meget
• Blod i afføringen
• Røde og kløende øjne, som skyldes, at barnet har fået mælk på hænderne og har kløet sig i øjet

Barnet kan også få symptomer fra luftvejene, men det er ikke så almindeligt:

• Snue
• Hoste
• Astma
• Svært ved at trække vejret

6 sandheder og myter om mælkeproteinallergi

Lægen Staffan Berglund fortæller, hvad der er sandt og falsk

Vil barnet få svage knogler, hvis det ikke drikker mælk? Der er mange myter om mælkeproteinallergi. Her er børnelægen Staffan Berglunds svar.

Påstand 1: Barnet får svage knogler, når det ikke drikker mælk
Svar: Det kan være svært at få nok kalcium, hvis man helt udelukker mælk fra kosten. Når dit barn ikke længere får modermælk eller højt-hydrolyseret modermælkserstatning, skal du give dit barn et vitamin- og mineraltilskud samt kalktilskud på 500 mg kalcium dagligt.

Påstand 2: Man vokser fra mælkeproteinallergi
Svar: Det gælder faktisk næsten for alle. For 75 procent af alle børn med mælkeproteinallergi vokser fra det før 3-årsalderen. Og ved skolealderen er det forsvundet hos 90% af børnene. Så hvis det føles besværligt med kosten, kan det være rart at tænke på, at allergien sandsynligvis vil forsvinde efterhånden. Hold kontakt til diætist eller læge og giv med jævne mellemrum mælk for at teste, om allergien er væk.

Påstand 3: Kolik skyldes mælkeproteinallergi
Svar: I nogle tilfælde ja, men det er kun en lille andel kolikbørn som viser sig at have mælkeproteinallergi. Man ved endnu ikke rigtig hvad årsagen til kolik er. 

Påstand 4: Hvis barnet ikke får det bedre på en mælkeproteinfri kost, skal man udelukke soja og æg
Svar: Hvis symptomerne ikke forsvinder trods en kost uden mælkeprotein, er barnet sandsynligvis ikke allergisk over for mælkeprotein. I stedet for at udelukke flere fødevarer fra kosten, bør I tale med en læge om, hvad problemerne kan skyldes. Sandsynligvis er det noget andet end allergi. 

Påstand 5: Hvis barnet har mælkeproteinallergi, skal det ikke have nogen former for mælk overhovedet
Svar: I forbindelse med at man udreder om barnet har mælkeproteinallergi, skal kosten være strikt mælkeproteinfri.

Påstand 6: Hvis der er mælkeproteinallergi i familien, kan man lige så godt udelukke mælk fra kosten fra starten
Svar: Risikoen for at få mælkeproteinallergi øges, hvis man har slægtninge med allergien - det gælder alle allergier. Men det går ikke nødvendigvis i arv, så test først ved at give barnet en mælkebaseret modermælkserstatning eller drik komælk, hvis du ammer. Diagnosen bør under alle omstændigheder stilles af en læge. 

Blander du mælkeproteinallergi og laktoseintolerance sammen?

Du er ikke den eneste. Lægen Staffan Berglund forklarer nogle af forskellene.

Hvad er forskellen på laktoseintolerance og mælkeproteinallergi?

Svar: Allergi mod mælkeprotein og laktoseintolerance er to helt forskellige ting. Laktoseintolerance betyder, at man ikke kan nedbryde mælkesukkeret (laktose) ordentligt, hvilket gør, at man bliver oppustet og får tynd mave. Ved mælkeproteinallergi reagerer immunforsvaret på mælkeprotein, og derfor kan man ikke spise eller drikke komælksprodukter - heller ikke laktosefri produkter. 

Kan jeg se, om mit barn har laktoseintolerance eller mælkeproteinallergi?

Svar: Mælkeproteinallergi begynder, når man er lille, mens laktoseintolerance næsten altid opstår senere i livet og sjældent hos personer, som stammer her fra Danmark. Man regner med, at 3-6 procent af den danske befolkning er laktoseintolerante, og de fleste af disse stammer fra andre lande end Skandinavien. Laktoseintolerance gør tynd mave og luft i maven, mens mælkeproteinallergi også giver andre symptomer – fx eksem og udslæt.

Hvor findes mælkeprotein og laktose?

Svar: Mælkeprotein findes i alle mejeriprodukter, som er baseret på komælk. Heldigvis findes der i dag alternativer til mælk, fx forskellige plantebaserede drikke. Tal gerne med en diætist, hvis du vil have tips og kostråd. Laktose er et sukker, som kan tages ud af mælken, og derfor findes der efterhånden mange laktosefri produkter i supermarkederne.

Kan man forebygge mælkeproteinallergi og laktoseintolerance?

Svar: Desværre kan man hverken forhindre udvikling af hverken mælkeproteinallergi eller laktoseintolerance. Ikke endnu, i hvert fald.

Er det farligt at spise mælkeprotein eller laktose?

Svar: Det er aldrig farligt at spise laktose for en person, som har laktoseintolerance, men det kan give mavekneb og andre ubehagelige symptomer. Det kan være dårligt for en person med svær mælkeproteinallergi at spise mælkeprotein. I værste fald kan det give vejrtrækningsbesvær, opkast og blod i afføringen.

Hvordan ved man, at man er vokset fra mælkeproteinallergien?

Svar: Man tester det regelmæssigt - mindst hver tredje måned - ved at give barnet mælk. Det kaldes for provokation. Hvis det giver tydelige problemer, har barnet stadig allergien, og hvis ikke det giver problemer, er man vokset fra den. Laktoseintolerance kan man desværre ikke vokse fra. Men det er de færreste babyer, der er laktoseintolerante, og modermælk indeholder ca. 40-50% laktose.

Hvornår skal du søge hjælp

Som forælder kender du dit barn bedst! Hvis du er bekymret for, at noget ikke er, som det skal være, kan du få hjælp. Hvis du tror, at dit barn er allergisk overfor mælkeprotein, skal du altid kontakte din sundhedsplejerske eller læge.

• Hvis dit barn har mindst to af symptomerne på mælkeproteinallergi, kan du kontakte din sundhedsplejerske.
• Hvis dit barn har fået mælk og har fået alvorlige symptomer – ring 112. Alvorlige symptomer er vejrtrækningsproblemer, kraftige opkastninger eller at barnet er meget sløvt.
• Kontakt sundhedsplejersken, hvis dit barn har fået diagnosen mælkeproteinallergi, og problemerne ikke forsvinder, selvom barnet ikke får mælkeprodukter.

Her kan du få hjælp

Ved akutte situation kan du ringe til akuttelefonen eller lægevagten, her kan du få hjælp af sundhedsfagligt personale døgnet rundt. Der kan du få hjælp til at bedømme dit barns symptomer eller få at vide, hvor du kan søge hjælp. Tal også med din sundhedsplejerske eller læge for at få råd og hjælp. I Facebook-grupper og familiefora på nettet kan du få masser af tips og støtte fra andre forældre, som er i samme situation som dig.

Kilde: Staffan Berglund.