Kartoffel, grønne ærter, persillerod og gulerod
Anmeldelser
(0 votes)
(0 votes)
Fortsæt med at opdage spændende nordiske smagsoplevelser med STEP-opskrifterne! Denne babymadsopskrift er ligesom de andre STEP-opskrifter baseret på forskning i, hvordan man får børn til at spise flere grøntsager. Afhængig af barnets alder, og hvor langt dit barn er kommet på sin spiserejse, kan portionsstørrelsen variere. Opskriften kan derfor række til mere end ét måltid. Konsistensen varierer også afhængig af alderen efter opskriften. Måltidet er nøje ernæringsmæssigt beregnet, så det passer til børn i de forskellige aldre.
Tilberedningstid
25-35 minutterPortioner
1 portionSværhedsgrad
Mellem
Opskrift fra 6 måneder: Sådan gør du
Læs gerne introduktionen til STEP-opskrifter for at få tips om tilberedning og svar på de mest almindelig spørgsmål.
Skræl og skær kartofler og persillerod i små stykker. Hak løget fint. Tag grønne ærter ud af fryseren.
Kom kartofler, persillerod og løg i en gryde med vand. Bring det i kog og lad det simre i cirka 10 minutter under låg. Skræl og riv guleroden fint imens.
Tilsæt grønne ærter og lad det simre i yderligere ½ minut.
Hæld vandet fra gryden, men gem ca. ½ dl af vandet til senere, hvis du får brug for at fortynde konsistensen. Kom det hele i en foodprocessor, minihakker eller tilsvarende og tilsæt fintrevet gulerod, tørrede krydderurter, flydende fedt/rapsolie og fløde. Blend til en blød konsistens, afhængigt af hvad din baby er klar til. Justér eventuelt konsistensen med kogevandet.
Afkøl og server. Hvis maden skal serveres senere, kan den opbevares i køleskabet i en tætsluttende beholder i et døgn eller fryses ned.
Opskrift fra 8 måneder: Sådan gør du
Læs gerne introduktionen til STEP-opskrifter for at få tips om tilberedning og svar på de mest almindelig spørgsmål.
Skræl og skær kartofler og persillerod ud i ½ cm stykker. Hak løget fint. Tag grønne ærter ud af fryseren og lad dem tø op.
Kom kartofler, persillerod og løg i en gryde med vand. Bring det i kog og lad det simre i cirka 10 minutter under låg. Skræl og riv guleroden fint imens.
Hæld vandet fra gryden, men gem ca. ½ dl af vandet til senere, hvis du får brug for at fortynde konsistensen. Kom det hele i en foodprocessor, minihakker eller tilsvarende og tilsæt grønne ærter, flydende fedt/rapsolie og fløde. Blend til en konsistens som din baby kan spise og sørg for, at konsistensen er lidt grovere, så baby kan vænne sig til at der er større stykker i maden. Justér eventuelt konsistensen med kogevandet. Bland gulerod og tørrede krydderurter i.
Afkøl og server. Hvis maden skal serveres senere, kan den opbevares i køleskabet i en tætsluttende beholder i et døgn eller fryses ned.
Opskrift fra 12 måneder: Sådan gør du
Læs gerne introduktionen til STEP-opskrifter for at få tips om tilberedning og svar på de mest almindelig spørgsmål.
Skræl og skær kartofler og persillerod ud i 1 cm stykker. Hak løget fint. Tag grønne ærter ud af fryseren og lad dem tø op.
Kom kartofler, persillerod og løg i en gryde med vand. Bring det i kog og lad det simre i cirka 10 minutter under låg. Skræl og riv guleroden fint imens.
Hæld vandet fra gryden, men gem ca. ½ dl af vandet til senere, hvis du får brug for at fortynde konsistensen. Kom det hele i en foodprocessor, minihakker eller tilsvarende og flydende fedt/rapsolie og fløde. Blend til en konsistens som din baby kan spise og sørg for, at der er større stykker i maden, så den skal tygges. Justér eventuelt konsistensen med kogevandet. Bland grønne ærter, gulerod og tørrede krydderurter i.
Afkøl og server. Hvis maden skal serveres senere, kan den opbevares i køleskabet i en tætsluttende beholder i et døgn eller fryses ned.
Hvad betyder det egentlig, at en opskrift er STEP-mærket? Læs om, hvordan forskerne fik børn til at spise flere grøntsager med STEP-opskrifterne!