Tips & tricks når I prøver nye smage
Selvfølgelig ønsker man, at barnet skal gabe stort når der er gulerodsmos, broccoli eller bønner på vej. Det er heller ikke altid let. Her er vores bedste tips til at give barnet de bedste forudsætninger for at prøve nye smage og teksturer.
Vent til baby er i godt humør
Vælg det tidspunkt hvor dit barn er mest frisk og tryg. Gerne mellem to normale måltider.
Distraher ikke baby
Måltid skal være skærmfri stunder, så undgå at se TV, iPad og mobil – gælder både børn og voksne ? Musik og bøger er beroligende og gode, men når måltidet starter, er det bedst at lægge alt væk og fokusere på maden og smagene.
Lidt rod skader ikke
Det er okay, at det er lidt rodet og klistret! Lad dit barn røre ved og udforske maden. Dit barn kan blive forstyrret, hvis du tørrer af hele tiden.
Masser af øjenkontakt og smil
Sid i øjenhøjde med dit barn og husk at stress er smitsom, husk at made med et smil!
Skæld ikke ud – husk det er en smagsintroduktion
Formålet med smagsprøven er at lære nye smage og teksturer at kende, og din baby behøver ikke engang at synke puréen. Det er nok at få smagen på læberne.
Vær lydhør
Det er vigtigt, at smagsoplevelserne er positive og harmoniske. Når babyer får de første smagsprøver, ved de som regel ikke, hvad de skal stille op med maden, fordi de måske ikke har lært at synke endnu. Det er ikke ualmindeligt, at det meste af maden i begyndelsen ryger ud igen, men det gør ikke noget. Det er nok, hvis maden kommer på læberne.