Opskrift
Æble - opskrift til STEP-metoden
Opskriften er beregnet til at række til 9 smagsportioner. Afhængig af babys alder, og interessen ved introduktionen, kan størrelsen af smagsportionen variere, fra mindre end en teskefuld og opefter. Opskriften kan derfor række til flere smagsportioner men det er også muligt at du skal tilberede mere puré. Opskriften er beregnet til, når barnet skal begynde at smage, og konsistensen skal være lind. Derfor bør der bruges en finmasket si. Når dit barn bliver lidt ældre (7-9 måneder), kan det være tilstrækkeligt at bruge en stavblender.