Ulvetimen - en naturlig del af livet med småbørn
Der er et tidspunkt på dagen, hvor mange af os forældre godt ved, hvad klokken har slået. Stemningen skifter nærmest ud af det blå – fra leg og grin til tårer, klynk og et barn, der pludselig kun vil være i armene. Du har måske selv prøvet det: at stå midt i madlavningen med en grædende baby på hoften og et hoved, der prøver at huske, om der egentlig er nok mælk i køleskabet. Velkommen til ulvetimen.
Ulvetimen kan føles som dagens længste time, selvom den måske kun varer 20 minutter. Den rammer især om eftermiddagen, når trætheden melder sig, og energien er brugt op – både hos barnet og dig. Men hvad er ulvetimen egentlig? Hvorfor opstår den, og hvordan kan man som forælder finde lidt mere ro midt i det hele? Det dykker vi ned i her – med eksempler, anerkendelse og små råd, du måske kan bruge allerede i dag.
Hvornår er ulvetimen og hvorfor opstår den?
Ulvetimen opstår typisk sidst på eftermiddagen, oftest mellem kl. 16 og 18 – lige præcis der, hvor mange familier samles efter en lang dag. Børn i vuggestuealderen og frem til omkring 5-års alderen er ofte dem, der bliver mest påvirkede, men ulvetimen kan også begynde tidligere, allerede når babyer er 3-4 måneder gamle. Og husk: nogle dage mærker man det slet ikke – andre dage føles den som et uundgåeligt kaos. Det er helt normalt.
Ulvetimen opstår, når der er lidt for meget og lidt for lidt på én gang. For meget støj, for mange indtryk, for mange krav – og for lidt energi, for lidt nærvær og nogle gange for lidt mad. Når dagen lakker mod enden, er både babyer og børn fyldt op med indtryk og er trætte i kroppen og hovedet. Det kan gøre dem mere sensitive, mere urolige og mere tryghedssøgende. Ofte handler ulvetimen om:
- Træthed og overstimulering
- Sult eller lavt blodsukker
- Behov for tryghed og nærhed
- Skiftet fra dag til aften og forventninger om ro
Hvordan er ulvetimen hos babyer og børn?
Ulvetimen kan se ud på mange måder. Nogle babyer bliver klynkende og urolige, andre spænder op i kroppen og har svært ved at finde ro. Nogle børn i ulvetimen bliver meget stille, mens andre råber og kaster sig på gulvet, fordi strømperne ikke sidder helt rigtigt. Måske vil dit barn ingenting – eller alting på én gang.
Her er nogle klassiske tegn på ulvetimen:
- Gråd uden tydelig grund
- Klynk og behov for at blive båret rundt
- Vrede eller frustration over små ting
- Højlydt protest, når du foreslår noget
- Modstand mod at sidde ved bordet eller tage tøj af/på
- Søgen efter tryghed, tæthed og kontakt
Ovenstående kan være helt almindelig adfærd i ulvetimen – og det betyder ikke, at du har gjort noget forkert. Det betyder bare, at dit barn har brug for hjælp til at lande dagen.
Hvad kan du gøre for at hjælpe dit barn gennem ulvetimen?
Der findes ikke én opskrift, der virker for alle børn, men små justeringer kan gøre en stor forskel i jeres hverdag. Vi har samlet nogle råd, der kan være gode at have i baghovedet:
1. Skab en rolig overgang
Når I kommer hjem, så lav gerne et lille overgangsritual – tænd lidt hyggeligt lys, sæt rolig musik på eller find sammen en bog. Det kan hjælpe barnet med at gå fra mange indtryk til færre.
2. Giv en snack
Et lille mellemmåltid – lidt frugt, brød eller noget andet nemt – kan dæmpe sulten og give ny energi til de sidste timer af dagen.
3. Sænk tempoet
Ulvetimen bliver ofte værre, når der er travlt. Prøv at skrue ned for ambitionerne og giv plads til roen. Det er helt okay, hvis maden ikke er klar præcis kl. 17, eller hvis badet springes over.
4. Tilbyd nærhed
Nogle børn har allermest brug for bare at blive holdt. Sæt dig ned så du er i øjenhøjde med barnet, læg telefonen væk, og giv et knus. En stille stund med et stort kram kan gøre underværker.
5. Hold fast i rutinerne
Børn trives med genkendelighed. Hvis I har faste rammer for aftensmad, bad og sengetid, kan det give tryghed – især når verden føles lidt stor og overvældende.
6. Dæmp omgivelserne
Skru ned for lyset og sluk for fjernsynet. Stilhed og dæmpede farver kan gøre underværker for et overstimuleret barn.
Pas på dig selv
Det er ikke kun dit barn, der mærker ulvetimen. Det gør du også. Måske har du selv knoklet hele dagen, og det sidste, du føler, du har energi til, er en omgang gråd og kaos. Og det er okay. Det betyder bare, at du også har brug for lidt omsorg.
Prøv at tage nogle dybe vejrtrækninger. Giv dig selv lov til ikke at skulle være perfekt. Måske kan du hente lidt støtte hos din partner, en ven eller endda bare ved at vide, at andre sidder med samme følelse netop nu.
Ingen forældre kommer fejlfrit gennem ulvetimen hver dag – og det er okay. Du gør det godt, også når det hele føles lidt meget.
Hvis du sidder som førstegangsforældre midt i ulvetimen og læser med, så vid, at du ikke er alene. Der er tusindvis af andre forældre, der lige nu forsøger at balancere kærlighed, grød og tårer i samme åndedrag. Måske hjælper det at dele dine oplevelser med andre – måske bare at vide, at det går over.
Og hvis du har spørgsmål eller har brug for at vende noget med en fagperson, kan din sundhedsplejerske være en tryg og hjælpsom støtte.
Husk at din sundhedsplejerske altid er en pålidelig støtte for dig. Hvis du har spørgsmål eller bare har brug for nogen at tale med, kan du finde tryghed i deres faglige vejledning. De kan også give dig praktiske råd, der hjælper dig med at komme godt igennem ulvetimen.