Header Baby - mother playing with baby

Tigerspring 8 uger

De første 2 måneder som forældre er både fantastiske, krævende og overvældende.  Ikke mindst når man skal jonglere og overleve humørsvingninger, og måske tigerspring, samtidigt med, at man er ved at lære sit lille nye menneske at kende.

Det gælder også tigerspring 2, som indtræffer omkring 8 ugers alderen. Når dit barn når til et tigerspring og reagerer på det, betyder ikke, at der er noget galt med din baby - eller at I som forældre gør noget forkert. Det er helt normalt og heldigvis midlertidigt. 

På denne side kan du se mere om tigerspring 2 og hvordan du kan støtte dit barn bedst muligt. Hvis du ikke har fået læst om tigerspring 1, så kan du gøre det her. 

Hvad er et tigerspring?

Ifølge konceptet om tigerspring er et tigerspring er en periode, hvor din baby oplever en kæmpe udvikling i dets mentale og følelsesmæssige sanser.

Antropolog Hetty Van de Rijt og etnolog Frans Plooij har gennem en årrække observeret småbørns adfærd. De mener, at have opdaget, at babyer op til ca 2-års alderen gennemgår enslignende udviklingstrin på ca samme tid. Disse spring i udvikling kaldte de tigerspring og fandt, at indenfor de første 75 uger af et barns liv kommer det igennem hele 10 tigerspring.

Det anses af Van de Rijt og Plooij som en periode, hvor nogle af din babys sanser udvikler sig meget indenfor en kort periode. De beskriver, at det kan betyde, at din baby kan blive overvældet af nye indtryk og dermed være mere krævende i netop denne periode.

Som forældre er det gavnligt at tage stilling til, om man vil bruge teorien om de forskellige tigerspring. Med dem kan du måske finde en rettesnor, som kan forberede jer på de lidt svære perioder. Bogen giver også et forslag om, hvad jeres barn gennemgår og hvad dets reaktioner kan være.

Efter hvert tigerspring, siger teorien, at din baby har fået ny en forståelse af verden og lært nye fundamentale færdigheder. 
 

Bebis vilar i famnen - Semper Barnmat

Tigerspring 2 ved 8 uger

Det andet tigerspring sker allerede efter 8 uger. Dette tigerspring er særligt, fordi det er her dit barn begynder at forstå, at de er en del af en verden, som ikke kun indeholder dem selv og dets forældre. Det er derfor en tid, hvor din baby kan have ekstra brug for din støtte.

Tigerspring 2 kaldes også for “Verden af mønstre”. Det er nu, at din baby begynder at opdage gentagne mønstre og kontraster som fx skygger og lys på en væg. 

Indtil videre har dit barns verden kun bestået af det selv og til dels dets forældre. Nu begynder din baby at forstå, at der findes flere enkeltdele og mønstre i verden. Det kan være overvældende at få udvidet sin opfattelse af verden, og det kan gøre dit barn urolig.

Det er vigtigt at huske på at årsagerne til, at dit barn er mere krævende end normalt, kan være mange.

Symptomer og tegn på tigerspring 2

Du tænker måske, hvad er symptomerne i tigerspringet ved 8 uger? Dem kommer vi ind på her. Den nye forståelse af verden gør, at det hele kan virke skræmmende og dit barn bliver måske uroligt eller føler sig usikker.

Det er ofte her, at dit barn vil begynde at føle utryghed ved andre mennesker - især mennesker som det ikke har set før.

Tigerspring 8 uger gråd: 

Du kan opleve, at dit barn græder oftere og at dets kontaktsøgen bliver mere intens. I kan også opleve gråden ændrer sig, og at der kommer flere forskellige typer gråd, I skal til at lære at kende.

Tigerspring 8 uger spiser mindre:

Nogle kan opleve, at deres barn mister appetit i tigerspring 2, og måske begynder at sutte på deres fingre. Du kan også opleve, at din baby næsten hele tiden vil lægges til bryst eller flaske, men at de så ikke vil spise alligevel, når de bliver tilbudt mad.

Tigerspring 8 uger søvn:

Dit barn kan have svært ved at sove og kan sove mere uroligt, når der er så mange nye sanser og indtryk, der skal bearbejdes. 

Hvad kan du gøre i tigerspring 2?

  1. Det dit barn har allermest brug for under tigerspring 2 er tryghed og nærvær. 
  2. Giv din baby ekstra meget ømhed, opmærksomhed og anerkend dit barns frustrationer. Det er også en idé at se på og udpege forskellige genstande, mønstre eller kontraster i hjemmet. Det kan for eksempel være en uro med tydelige former, som kan være med til at stimulere din babys nye sanser.
  3. Selvom det kan kræve ekstra overskud af jer som forældre, så husk, at dette andet tigerspring ikke varer evigt.

Hvor lang tid varer tigerspring 2 og hvad kan du forvente efter tigerspring 2?

Tigerspring 2 kan tage op til 2 uger. Når I sammen er kommet igennem det, kan I glæde jer til, at jeres barn nu kan; se på mønstre, kontrollere sit hoved bedre, vende sit hoved efter lyde, begynde at bevæge sine hænder ud mod fx legetøj og den søde - at de opdager deres egne hænder og fødder.

Nu er du godt forberedt til jeres andet tigerspring

Med denne viden om tigerspring 2 kan du måske føle dig mere forberedt på, hvad du kan forvente - eller hvad du står i lige nu. Forhåbentligt vil det være lettere for dig at rumme dit barns symptomer og ekstra behov i denne periode. 

Husk at din babys udvikling er individuel og ikke altid følger tigerspringsteorien. Det gør bestemt ikke dit barn forkert. Det er altid fantastisk at se, hvordan ens barn udvikler sig.

Bemærk at teorien om tigerspring ikke er en anerkendt videnskabeligt underbygget teori, men nærmere skal ses som en rettesnor, som nogle forældre kan finde fortrøstning og støtte i at kende til.